Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
risk Boghvede (F. tatariciinz), der har grønlige Blomster og er af
mindre Værd, stammer fra Øst-Asien (Manschuriet, Amur-Landet og
Mongoliet), hvor de begge længe har været dyrkede, og hvorfra de
som Kulturplanter er vandrede vest paa. I Midten af det 15de
Aarhundrede omtales Boghvede første Gang fra Mecklenburg, og
siden har den udbredt sig til de fleste nord- og mellem-europæiske
Lande, hvor den dyrkes i sandede magre Egne i Frankrig, Holland,
Nord-Tyskland og Danmark.
Fig. 36. Aim. Boghvede, Gren med Blomster og Frugter, a og b Blomst,
c og d Frugt, hel og skaaret igennem paa langs. (Efter Marchand).
Hei' i Landet er det især paa Jyllands og Fyns Sandjorder, at
der drives Boghvedeavl.
Boghveden er en nøjsom Plante, der trives godt baade paa san-
det og paa tørveagtig Jord, naar den blot ikke saas for tidligt; den
er nemlig meget følsom overfor Nattefrost, og det er en af Grundene
til, at den kun dyrkes i det sydlige Sverige og næsten ikke i Norge.
Dens trekantede, omtrent J/2 cm. lange Frugter indeholder et meget
stivelsesrigt Frø, som efter at være befriet for Skallen forarbejdes
til Gryn. Disse finder Anvendelse til Grød, derimod laves der
kun sjældent Boghvedemel, da delte ikke egner sig til Bagning