Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
54 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE risk Boghvede (F. tatariciinz), der har grønlige Blomster og er af mindre Værd, stammer fra Øst-Asien (Manschuriet, Amur-Landet og Mongoliet), hvor de begge længe har været dyrkede, og hvorfra de som Kulturplanter er vandrede vest paa. I Midten af det 15de Aarhundrede omtales Boghvede første Gang fra Mecklenburg, og siden har den udbredt sig til de fleste nord- og mellem-europæiske Lande, hvor den dyrkes i sandede magre Egne i Frankrig, Holland, Nord-Tyskland og Danmark. Fig. 36. Aim. Boghvede, Gren med Blomster og Frugter, a og b Blomst, c og d Frugt, hel og skaaret igennem paa langs. (Efter Marchand). Hei' i Landet er det især paa Jyllands og Fyns Sandjorder, at der drives Boghvedeavl. Boghveden er en nøjsom Plante, der trives godt baade paa san- det og paa tørveagtig Jord, naar den blot ikke saas for tidligt; den er nemlig meget følsom overfor Nattefrost, og det er en af Grundene til, at den kun dyrkes i det sydlige Sverige og næsten ikke i Norge. Dens trekantede, omtrent J/2 cm. lange Frugter indeholder et meget stivelsesrigt Frø, som efter at være befriet for Skallen forarbejdes til Gryn. Disse finder Anvendelse til Grød, derimod laves der kun sjældent Boghvedemel, da delte ikke egner sig til Bagning