Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
68 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE træernes store Gruppe og kendes om Foraaret let paa de lange gule Hanrakler og de smaa Hunblomster, der stikker deres dybl-røde Grifler ud af Knopperne. Hasselnødden, der er moden i September, er omgivet af et bladagtigt, fliget Hylster, »Hasen«, fra hvilken den løsnes ved Modenheden. Den hvide, fedtrige Kerne (Frøet) er inde- sluttet i en stærk, brun Skal. Kernen er velsmagende og meget nærende; den indeholder 80—90 pCt. fed Olje. Haslen vokser vildt i næsten hele Europa (det nordligste und- taget) og i Lille-Asien. Den dyrkes ofte i Haver, og der findes ad- skillige Kulturformer, tiltrukne for at opnaa større Nødder eller med andet Formaal, f. Eks. Blod-Haslen med mørkt purpurfarvede Blade. Nødderne anvendes hovedsagelig som Spise, dog presses der Fig. 48. Grene og Nødder af tyrkisk Hassel (tilvenstre) og Lamberts Nød (tilhøjre). Grenene i */2 nat. Slørr. (Efter Hempel og Wilhelm). undertiden Hasselnødolje af dem; denne benyttes som Madolje og i Sæbefabrikationen. Haslens hvide Ved bruges lidt til Snedker- arbejde, og desuden afskæres de lange, retvoksede Rodskud til Tønde- baand, Stokke o. Ign. Det, man i daglig Tale kalder Nøddetræ, er ikke Haslens Ved, men Valnøddens, og det samme er Tilfældet med den saakaldte Nøddeolj e. Foruden den sædvanlige Hassel, lindes der flere nærstaaende Ar- ter, som dog ikke vokser vildt hos os eller i Mellem-Europa; nogle af dem plantes i Haver, dels som Buskads, dels for Nøddens Skyld. Den vigtigste af dem er Lamberts eller Filbert Nød (Corylns maxima ell. tubiilosa'), Fig. 48, der hører hjemme i Sydøst-Europa