Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
træernes store Gruppe og kendes om Foraaret let paa de lange gule
Hanrakler og de smaa Hunblomster, der stikker deres dybl-røde
Grifler ud af Knopperne. Hasselnødden, der er moden i September,
er omgivet af et bladagtigt, fliget Hylster, »Hasen«, fra hvilken den
løsnes ved Modenheden. Den hvide, fedtrige Kerne (Frøet) er inde-
sluttet i en stærk, brun Skal. Kernen er velsmagende og meget
nærende; den indeholder 80—90 pCt. fed Olje.
Haslen vokser vildt i næsten hele Europa (det nordligste und-
taget) og i Lille-Asien. Den dyrkes ofte i Haver, og der findes ad-
skillige Kulturformer, tiltrukne for at opnaa større Nødder eller med
andet Formaal, f. Eks. Blod-Haslen med mørkt purpurfarvede
Blade. Nødderne anvendes hovedsagelig som Spise, dog presses der
Fig. 48. Grene og Nødder af tyrkisk Hassel (tilvenstre) og Lamberts Nød (tilhøjre).
Grenene i */2 nat. Slørr. (Efter Hempel og Wilhelm).
undertiden Hasselnødolje af dem; denne benyttes som Madolje
og i Sæbefabrikationen. Haslens hvide Ved bruges lidt til Snedker-
arbejde, og desuden afskæres de lange, retvoksede Rodskud til Tønde-
baand, Stokke o. Ign.
Det, man i daglig Tale kalder Nøddetræ, er ikke Haslens Ved,
men Valnøddens, og det samme er Tilfældet med den saakaldte
Nøddeolj e.
Foruden den sædvanlige Hassel, lindes der flere nærstaaende Ar-
ter, som dog ikke vokser vildt hos os eller i Mellem-Europa; nogle
af dem plantes i Haver, dels som Buskads, dels for Nøddens Skyld.
Den vigtigste af dem er Lamberts eller Filbert Nød (Corylns
maxima ell. tubiilosa'), Fig. 48, der hører hjemme i Sydøst-Europa