Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
94 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Asien og Syd-Europa og derfra helt op i Nord-Europa; det findes vildt i Danmark og det sydlige Norge, men er sjældent. Den anden Art, Almindelig Blommetræ (P. domestica) er ligeledes en stor Busk eller et lille Træ, men dets Grene er glatte og det mangler Torne. De hvide eller grønlig-hvide Blomster sidder — som hos Krægetræet — parvis. Frugterne (Blommer, norsk Piom mer) er aflange, duggede; Stenen er aflang og sammen- trykt med skarpe Kanter. Denne Art hører rimeligvis hjemme i Lille-Asien, de sydlige Kaukasuslande og det nordlige Persien, men er ved en tidlig Kultur blevet spredt viden om; det træffes forvildet i nordiske Lande. I Norge modnes Blommer endnu ved Trond- hjemsfjorden. Medens Stene af Kræge og Slaaen findes ved de nord- italienske og schweiziske Pælebygningslevninger, mangler Stene af Blommer. Dette Træs Udbredelse har altsaa ikke strakt sig saa langt i Pælebygnings- tiden, men kan først have begyndt sin videre Vandring ind i den historiske Tid. Paa Plinius’ Tid eksisterede allerede mange Sorter Blommer; mellem disse nævnes de fra Damaskus som særlig skattede. Det er trods Forskellig- hederne mellem Stamfor- merne ikke let at henføre Fig. 71. Ostheimer-Kirsebær. (Efter Bailey og Powell). de forskellige Kulturformer af Blommer, da mange af disse tilmed er fremkomne ved Krydsning mellem de to Arter. Farve og Form af Frugterne er meget forskellig; blaa og aflang (hos »Leipziger og Italiensk Sveskeblomme«), lysviolet og oval (hos »Victoria«), grøn og rund (hos en af de fineste Former: »Reine Claude«), gul og rund (hos »Abrikosblomme«) o. s. fr. Blommer spises friske eller syltes. Ogsaa tørres visse Former og giver en vigtig Handelsvare. Anføres kan »Katrineblommer« fra Frankrig, Tyrkiske Blommer fra Egnen om Donaus nedre Løb, »Pruneller« (de fineste Former uden Sten) fra Frankrig, »Mirabeller«, »Almindelige Svesker« o. s. v. De tørres dels ved Solvarme, dels i særlige Ovne. Tørrede Blommer kan bl. a. inde- holde over 44 pGt. Sukker, 2.72 pCt. Syrer og 2.35 pCt. kvælstofholdige Forbindelser; iøvrigt varierer deres kemiske Sammensætning efter Klima, Varietet og andre Forhold. Men Blommer har i det hele betydelig Næringsværdi. Svesker virker, nydte i Mængde, ret kraftig