Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 93 »spanske« (sorte og hvide), »Late Duke«, »Elton«, o. s. v. stammer fra Fuglekirsebærtræel; »Skyggemorel«, »Alm. Syltekirsebær«, »Ost- heiiner«, »van der Nat« o. s. v. hører Surkirsebærtræet til. Kirsebær anvendes som bekendt bande raa og syltede (af Sur- kirsebærtræets Former); ogsaa tørrede (ligeledes sure) benyttes de i Husholdningen, de eksporte- res i Mængde fra Mellem- og Syd-Tyskland. Forøvrigt anven- des Bærrene til: Kirsebærsaft, Kirsebærlikør (t. Eks. »Cherry cordial«) og Kirsebærbrændevin; denne sidste Drik fremstilles ved Gæring og Destillation af Kirsebær, især i Schweiz og Syd-Tyskland (» Kirschwasser«). Af Frøene presses Olje til Bit- lermandelvand, idet der i Ker- nerne, ligesom i Mandler (se S. 66) findes Stoffer, der dan- ner Bittermandelolje. Veddet af Fuglekirsebærtræ- et er gulrødl eller gulligt og har smukke Tegninger; det er let at bearbejde og benyttes til Drejer- og Instrumentmager- arbejder. Ogsaa af andre Ar- ter af Kirsebærtræ bruges Ved- det en Del, saaledes af Weich- seltræet (P. mahaleb'), der dyrkes i vore Haver, af Hæge- bær træet (P. padus), som vokser vildt i vore Skove, o. a.; af sidstnævntes Bær kan frem- stilles en Slags Frugtvin. Af Kirsebærtræer, som af andre Arter af Slægten Primus, udsveder der en Art Gummi, der kan anvendes som Gummi Fig. 70 Fuglekirsebærtræ i Vinterdragt. (Efter Mouillefert). arabieum. Blommetræets dyrkede Former (over 300) kan henføres til 2 Arter. Den ene, Kræge- træet (P. insititia) er en stor Busk eller et lille Træ, hvis Grene i ung Tilstand er fløjshaarede og som har lange Torne (omdannede Grene), der dog kan forsvinde ved Dyrkningen. Frugterne er min- dre end almindelige Blommer, kuglerunde, sorteblaa og, ligesom Blaabær, »duggede« (af Voks). Krægetræet er vildtvoksende i Lille-