Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

103 ten til Byg gjodcde Mark, da man alligevel anseer Gjode for nødvendig til Kartofler, da det stemmer med Erfaringen her, ot Rugen godt lykkes efter Kartofler, da det sædvanlige Sæd- flifte saalcdes ci forrykkes, og desuden Bonden har faaet Smag paa denne fortræffelige Sæd. Iordens Forbereduing ved Kartofler er meget at foretrække rccn Brak i det meste af det østlige Land og ligeledes adsiillige Steder i det nord- vestlige , i hvis mayrc Jorder ei er Rodder at bringe ud af Iorden, Frekorn nt bringe til at spire og derefter ødelægge, eller jordklumper at smuldre. Den rene Brak vilde gjorc disse Jorder alt for lose, saa at her vel bor mindes PUnu Øjj, "Bt'iic colere nccesssnutn cst, optinis danmosuiB , ven vilde give Stormen, hiin Vendsyssels Plagcaand, Lcilig- hcd til at bortføre mange frugtbare Bestanddele, naar deri- mod Kartoflerne med deres oversiyggende Toppe jnst ville bevare Frugtbarheden, befordre Geringen og holde den el, lers snart ndtorrede Jord fugtig. Ved Kartofler, Boghvede og Spergel er vexelbrug muelig paa de skarpe Iorder, som udgjore det meste af det ostlige Amt; men ikke eet Exempcl kan det fremvise derpaa: Kartofler har man vel her flittige» begyndt nt dyrke, men dog endnu kun i det Smaa; Boghvede knn i meget faa Segne, og Spergel knn paa enkelte Hovcdgaarde, hvorom alt siden. Dog vilde Vexelbrnget for disse Jorder meget være at anbefale, da de flyggende Scedearter vilde dække den sandede Iord, og da af langtstraaet Seed ene og alene Ru, gen godt kan groe der, og dog Afverling med andre Werter er hoist nyttig. c\eg mener, at man paa saadannc skarpe Jorder bedst tog: 1) gj-dede Kartofler, 2) Rug, og hvor Iorden var godt muldet, Byg, 3) Boghvede, at hoste om den modnes, men at nedpløje om den tager «Lkade, 4) Rug og derefter nogle 'Aar Udlæg: Blev der en tæt Græsmark at opploie, kunde Havren anvises Plads f-r Kartoflerne, eller for den og Byg kunde bestemme- de smaac Dale, som ere sædvanlige i vort bakkede Hedelund. Haves ei saadaune, ei heller Mergel, da bsr den ringere Rngtjarv bruges til Hesrefodcr; og vel er