Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
siden de opryddedes og til Agerland dannedes. I mange saa-
danne Marker har man i de seneste Aar, cfterat have staffer
Aflob for Vintervandet, begyndt med Vinterrug, og den fro,
digsre Vcxt har viist saadan Afvexlings Passelighed for Jords,
monnet.
Her finder jeg det passende flnttclig at anfore, at jeg
anseer det for en Hovcdfeil ved dette Amts Jordbrug, at
Besætningen ved et Bondestcd er ikke den ene Vinter af
samme Størrelse som den anden. Naar Hesten er tilende-
bragt, bestemmer nemlig Landmanden sin Vintcrbesætning es,
ter sit Foders Mængde, og kjober indtil saa stort Antal, han
kan fode til midt i April Manned — (om denne tidlige Ud-
drift siden), — hvorved fleer, at han efter et godt Aar kan
gjode til megen Sæd, men efter et ringe til lidt. Dersom i
det gode Aar, istedet for at tage alt Foderet i Beregning for
den forcstaacudc Vinter, noget bestemtes til at gjemmes til et
andet Aar, som mueligen kunde bllve ufrngtbart, satte han
sig istand til hvert Aar at gjsde ligemeget, som gav god Or-
den i ben hele Omgang. Bar hans Ntodding et Aar bleven
usædvanlig stor, saa gjorde han rettest i at anvende Tilvæxtcn
paa en særskilt Toft, pna Eng, Kjær eller Hede. Da uu det
gjodstede Areal aldrig er ligcstort, bliver hans Udsæd af hver
Kornsort især ei det ene Aar liig det andet, og der er ingen
faste Regler for hans Iordbrug;*) llgestore Vange cre da
sjeldne hos Vendsyssels Bender. En anden Grund til Mar-
kernes ulige Størrelse ligger i den særdeles Beliggenhed, da
Engstrimler, der snoe sig ind mellem Bakkerne, i mange
Egne sætte naturlige Grændser for Indtægterne. Skjondt til
Sinkelse ved Behandlingen, vilde dog Forøgelse af en sanse-
des forholdvviis for indsirænket Mark, ved et andensteds lig,
gcnde Stykke Jord, være tilraadclig, for at ligcstorc Vange
eller Aarsgj-der kunde haves, at der kunde gjores Regning
*) De Fordele i Iordbruget, som et regelmæssigt System for»
skaffer, ere grundigt fremsatte i I. G, KoppeS Revision der
Ackerbau-Systeme.