Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
116 krere, og bedst er Rug, men mod dens Anvendelse til gr-n Foder har Bonden for megen Fordom, hvilken jeg mistviv- ler, at Artiklen i Almanaken for 1827 maatte scire over, hvad dette Amt angaaer. Dog mnclig er Staldfodring, endog i den ringe Egn, men onsicr Landmanden der at indfyre den, saa vil han behøve et større Areal til saadan Brug, han maa kun anvende den for en Deel, og Græsgang maa alt- saa ci afskaffes. Ei heller maa det blive ubemærket, at ikke faa Egne af det østlige Land, især i Syd og Nord, have Ior, der, hvor andre Fodernrter vel kunne lykkes, at selv i de sandede Sogne kan midt imellem ufruglbare Bakker strække sig fede Dale, hvor et tykt Overlag af Moor kan yde god Klever og frodige Vikker, og endelig at en Stedet uærlig, gende god Eng kan give betydeligt Bidrag til Sommerstald« fobiiiiß. 6) Visse oeconomifte Forhold ved Amtets jordbrug; nemlig: Til de fleste Gaarde i Dronninglund, forlis og noget af Lcnnebcrg Herred er et storr, men mecr og mindre ufrugtbart Tilliggende. Indmarkerne maae efter Gjedflen alt for mange Aar bære Sæd, til at der kan ven- tes andet end Græsning paa den udlagte Mark, og endnu sjcldnere kan Hosla't erholdes paa Udmarkerne» som faae kun sparsom eller siet ingen Gjsdfle, og virkelig ofte ligge alt for langt fra Stederne til at de godt kunde dyrkes; ligesom og i matine Sogne selv den dristigste Landmand maa lade en stor Part af de vidtløftige Heder, hvor der i adskillige Slanker og snevre Dale ei lidet Grees groer, henligge udyrkede. I det sydlige af Dronninglnnd og Børglum Herreder cre vidt, lystige Kjeer, hvis Udtørring oftest ikke kan sire af enkelt Mand, og hvis Opdyrkning udkræver en sormnendc Eier, ja ofte ikke kan lømic sig, da øgsaa de ligge for langt fra Ste- derne. J Hsrcrhan Herred og nogle Steder af Overbo Her- red dyrkes, son» før bemærket. Agermarken uafladelige« med Korn, og Kjærene ere ene bestemte til Græsning. At afgive betydeligt af den liden Agcrmark til Foderurter, kunne Dyr- kerne ci bcqvcmme sig til, og dette vilde i Begyndelsen lade dem savne Kornet, og derhos at bestemme disse Urter til Fo- der emi Sommeren vilde de saa meget desto uligere gjsre,