Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
krere, og bedst er Rug, men mod dens Anvendelse til gr-n
Foder har Bonden for megen Fordom, hvilken jeg mistviv-
ler, at Artiklen i Almanaken for 1827 maatte scire over,
hvad dette Amt angaaer. Dog mnclig er Staldfodring, endog
i den ringe Egn, men onsicr Landmanden der at indfyre den,
saa vil han behøve et større Areal til saadan Brug, han
maa kun anvende den for en Deel, og Græsgang maa alt-
saa ci afskaffes. Ei heller maa det blive ubemærket, at ikke
faa Egne af det østlige Land, især i Syd og Nord, have Ior,
der, hvor andre Fodernrter vel kunne lykkes, at selv i de
sandede Sogne kan midt imellem ufruglbare Bakker strække
sig fede Dale, hvor et tykt Overlag af Moor kan yde god
Klever og frodige Vikker, og endelig at en Stedet uærlig,
gende god Eng kan give betydeligt Bidrag til Sommerstald«
fobiiiiß. 6) Visse oeconomifte Forhold ved Amtets
jordbrug; nemlig: Til de fleste Gaarde i Dronninglund,
forlis og noget af Lcnnebcrg Herred er et storr, men mecr
og mindre ufrugtbart Tilliggende. Indmarkerne maae efter
Gjedflen alt for mange Aar bære Sæd, til at der kan ven-
tes andet end Græsning paa den udlagte Mark, og endnu
sjcldnere kan Hosla't erholdes paa Udmarkerne» som faae kun
sparsom eller siet ingen Gjsdfle, og virkelig ofte ligge alt for
langt fra Stederne til at de godt kunde dyrkes; ligesom og i
matine Sogne selv den dristigste Landmand maa lade en stor
Part af de vidtløftige Heder, hvor der i adskillige Slanker
og snevre Dale ei lidet Grees groer, henligge udyrkede. I
det sydlige af Dronninglnnd og Børglum Herreder cre vidt,
lystige Kjeer, hvis Udtørring oftest ikke kan sire af enkelt
Mand, og hvis Opdyrkning udkræver en sormnendc Eier, ja
ofte ikke kan lømic sig, da øgsaa de ligge for langt fra Ste-
derne. J Hsrcrhan Herred og nogle Steder af Overbo Her-
red dyrkes, son» før bemærket. Agermarken uafladelige« med
Korn, og Kjærene ere ene bestemte til Græsning. At afgive
betydeligt af den liden Agcrmark til Foderurter, kunne Dyr-
kerne ci bcqvcmme sig til, og dette vilde i Begyndelsen lade
dem savne Kornet, og derhos at bestemme disse Urter til Fo-
der emi Sommeren vilde de saa meget desto uligere gjsre,