Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
47 11,233 Gangdage — saa meget desto besværligere, som de tik/ dcels mane afgives af 4 til 5 Mile fraliggende Sogne, sanlcdes til Skagen og Raabjerg Klitter — og manttc desuden udredes til Sandflngtscommissaircrnes og Klitfogedernes Len m. v. 2600 Rbd. Da Hjørring 2lmt maa bidrage til Bekostningerne paa Hovedlandeveje og Steenslusers Anlæg pan 9erne, saa fore- kommer det mig consegvent, at disse igjen bidrage til Bekostniu- gen i Anledning af Sandflugten i Hjørring Amt. Jeg bør ikke forlade denne Materie, uden at have omtalt et mærkværdigt Product i Klitten, nemlig Marl^rv. Dette ypperlige Brændsel, som har sortebrun Farve, som vel er i sit Leie blødt, men bragt frem i Luften er saa haardt, at der ofte behoves Ore til at stille det ad, som har dobbelt Tyngde mod den bedste Tørvejord og næsten varmer som Stccnknl, — findes i ikke ubetydelig Mængde i Skagen og Raabjerg Sogne. I fyrst, nævnte tilligemed Skagen By bknges narlig 2 å 3000 Læs. I Raabjerg Sogn findes ikke mindre end 30 Martorvbrud eller, som de her kaldes, Moser. De stryge i forstjellig Dybde under Sanden, hvilende paa andre Sandlag, snart i Dalene, snart i Bakkerne; Brudenes Dybde er forstjellig, fra 1 til 5 Torv; Forraadet tager, ved Brngcn og Bortsiyllelse af Havet, »artigen of, og de mange Brud, som vistnok strække sig i den vestlige Klit, tildækkes meer og nicer med Sand, og blive ikke at finde. Hr. Kammer, raad Iuel har derfor gjort sig meget fortjent af Raabjerg Sogns Beboere ved, i Anledning af Udfliftning af Sognets Jorder, at formane dem til at oprette Vedtægter om hvilken Mcengdc, der for hver Gaard og hvert Huns bor graves. Oprindelsen til Martorv er ci fnldkommcnt oplyst. At den er sammenpressede Havvexter, som i Fortiden Havet siulde have opkastet tilligemed Sanden, modsiges af Bcstanddelenes Form, som intet synes at have tilfælles med Soplanternes; og at den er fordums Torvemose, som ved en Natnrrevolution, forenet med Havets Indstyrtning, siulde være siyngct op paa de hoicre Jordlag, og derefter tildcels begravet med de ligeledes opsiyllcde Sande, synes rigtignok at stylte sig paa den Erfaring, at den undertiden er svovlet, og naar den fiaacr opstablet i