Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
11,233 Gangdage — saa meget desto besværligere, som de tik/
dcels mane afgives af 4 til 5 Mile fraliggende Sogne, sanlcdes
til Skagen og Raabjerg Klitter — og manttc desuden udredes
til Sandflngtscommissaircrnes og Klitfogedernes Len m. v.
2600 Rbd. Da Hjørring 2lmt maa bidrage til Bekostningerne
paa Hovedlandeveje og Steenslusers Anlæg pan 9erne, saa fore-
kommer det mig consegvent, at disse igjen bidrage til Bekostniu-
gen i Anledning af Sandflugten i Hjørring Amt.
Jeg bør ikke forlade denne Materie, uden at have omtalt
et mærkværdigt Product i Klitten, nemlig Marl^rv. Dette
ypperlige Brændsel, som har sortebrun Farve, som vel er i sit
Leie blødt, men bragt frem i Luften er saa haardt, at der ofte
behoves Ore til at stille det ad, som har dobbelt Tyngde mod den
bedste Tørvejord og næsten varmer som Stccnknl, — findes i
ikke ubetydelig Mængde i Skagen og Raabjerg Sogne. I fyrst,
nævnte tilligemed Skagen By bknges narlig 2 å 3000 Læs. I
Raabjerg Sogn findes ikke mindre end 30 Martorvbrud eller,
som de her kaldes, Moser.
De stryge i forstjellig Dybde under Sanden, hvilende paa
andre Sandlag, snart i Dalene, snart i Bakkerne; Brudenes
Dybde er forstjellig, fra 1 til 5 Torv; Forraadet tager, ved
Brngcn og Bortsiyllelse af Havet, »artigen of, og de mange
Brud, som vistnok strække sig i den vestlige Klit, tildækkes
meer og nicer med Sand, og blive ikke at finde. Hr. Kammer,
raad Iuel har derfor gjort sig meget fortjent af Raabjerg
Sogns Beboere ved, i Anledning af Udfliftning af Sognets
Jorder, at formane dem til at oprette Vedtægter om hvilken
Mcengdc, der for hver Gaard og hvert Huns bor graves.
Oprindelsen til Martorv er ci fnldkommcnt oplyst. At den
er sammenpressede Havvexter, som i Fortiden Havet siulde
have opkastet tilligemed Sanden, modsiges af Bcstanddelenes
Form, som intet synes at have tilfælles med Soplanternes; og
at den er fordums Torvemose, som ved en Natnrrevolution,
forenet med Havets Indstyrtning, siulde være siyngct op paa de
hoicre Jordlag, og derefter tildcels begravet med de ligeledes
opsiyllcde Sande, synes rigtignok at stylte sig paa den Erfaring,
at den undertiden er svovlet, og naar den fiaacr opstablet i