Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
’ 64
og dens mod Vest finde Beliggenhed vestlige Stormes uhindrede
Fart henover Landet.
Man kan antage, at Vegetationen her begynder 2 til 3 Uger
senere end i Sjælland. Naar vort Foraar kommer 14 Dage
senere og vort Efteraar er 14 Dage kortere end Sjællands, saa
have vi her en Manned længere Vinter, en Omstændighed, som
Den aldrig bsr glemme, som vil bedømme vor Agerdyrknings
relative Standpunkt. Landmanden maa have saa meget mere
Vintcrfoder for sine Kreaturer, eller og flaue dem los for
Marken kan afgive tilstrækkelig Næring, hvilket sidste destoværre
vælges; og saaledes seer man i April Manned Kreaturerne
vanke om paa de skaldede Marker, afbide de unge Spirer og
-belægge Græsningen for den hele Sommer.
Vinteren er sædvanlig kold og lang: 1798/99 var meget
(træng med 12 til 1G Graders Kulde, som vedvarede ind i April
Manned; senere have de Vintere, hvormed Aareue 1800,
1814, 1820, 1823 og 1827 have begyndt, været de strængeste,
med 10 å 12 Graders Kulde. Her falder almindelige» megen
Snce, saaledes 1812, 1814, 1815, 1816, 1820 og 1825;
især 1815, da Sneedynger saa aldeles begravede mangen en
Hytte, at Bonden maatte sætte Stager ud af Skorstenene, for
at de Reisende knude vogte sig, og — hans Kone ingen uind,
bnden Gjæst faae i sin Madgryde. Snee giver rigtignok sandige
Marker en god Væde til at modstaac Foraarets Tørhed, men
forhindrer Jordens tidlige Bearbejdning, og lægger sig ofte
hobeviis i Dalene, medens de hoieste og starpeste Marker ere
bare. Om Vinteren staacr Vinden oftest i Sydvest, som giver
taaget Lnft, og i Nord, som giver klare Dage; hvorfra dog de
seneste Vintere gjsre Undtagelse, dq Vinden nok saa ofte har
staget i Sydost, altid med tyk Luft og ofte med Rnsk. Sneen
falder meest med sydvestlig og nordlig Vind. Jo finere den er,
desto stærkere er Frosten. Som Sjeldcnhed anføres de milde
Vintere 1819 og 1824. Den 15de Januar 1819 saaes fra
Sydvest Lyn og hortes Torden.
Nordlys sees ei sjeldcnt om Vinteren og Efteraarct. Det
mærkelige Nordlys den 17de Februar 1827, da det frss meget
med sicrrk Nordenvind, viste sig Klokken og tabte sig aldeles