Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
’ 64 og dens mod Vest finde Beliggenhed vestlige Stormes uhindrede Fart henover Landet. Man kan antage, at Vegetationen her begynder 2 til 3 Uger senere end i Sjælland. Naar vort Foraar kommer 14 Dage senere og vort Efteraar er 14 Dage kortere end Sjællands, saa have vi her en Manned længere Vinter, en Omstændighed, som Den aldrig bsr glemme, som vil bedømme vor Agerdyrknings relative Standpunkt. Landmanden maa have saa meget mere Vintcrfoder for sine Kreaturer, eller og flaue dem los for Marken kan afgive tilstrækkelig Næring, hvilket sidste destoværre vælges; og saaledes seer man i April Manned Kreaturerne vanke om paa de skaldede Marker, afbide de unge Spirer og -belægge Græsningen for den hele Sommer. Vinteren er sædvanlig kold og lang: 1798/99 var meget (træng med 12 til 1G Graders Kulde, som vedvarede ind i April Manned; senere have de Vintere, hvormed Aareue 1800, 1814, 1820, 1823 og 1827 have begyndt, været de strængeste, med 10 å 12 Graders Kulde. Her falder almindelige» megen Snce, saaledes 1812, 1814, 1815, 1816, 1820 og 1825; især 1815, da Sneedynger saa aldeles begravede mangen en Hytte, at Bonden maatte sætte Stager ud af Skorstenene, for at de Reisende knude vogte sig, og — hans Kone ingen uind, bnden Gjæst faae i sin Madgryde. Snee giver rigtignok sandige Marker en god Væde til at modstaac Foraarets Tørhed, men forhindrer Jordens tidlige Bearbejdning, og lægger sig ofte hobeviis i Dalene, medens de hoieste og starpeste Marker ere bare. Om Vinteren staacr Vinden oftest i Sydvest, som giver taaget Lnft, og i Nord, som giver klare Dage; hvorfra dog de seneste Vintere gjsre Undtagelse, dq Vinden nok saa ofte har staget i Sydost, altid med tyk Luft og ofte med Rnsk. Sneen falder meest med sydvestlig og nordlig Vind. Jo finere den er, desto stærkere er Frosten. Som Sjeldcnhed anføres de milde Vintere 1819 og 1824. Den 15de Januar 1819 saaes fra Sydvest Lyn og hortes Torden. Nordlys sees ei sjeldcnt om Vinteren og Efteraarct. Det mærkelige Nordlys den 17de Februar 1827, da det frss meget med sicrrk Nordenvind, viste sig Klokken og tabte sig aldeles