Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

74 her gives i samme Sogne meget forsijellige — saa bliver Lod, dcrucs Antal endnu større. As Landlttspcctenr Vesterholdt ere mange Udskiftninger her foretagne, og i de senere Aar af Kammerraad Jnel og Landin, spcctenr Birk. ?(f disse ere nylig udstiftede Raabjcrg og Hune Sogne, Sæby Kjobstad, de F-rn Kammcrherrinde Skeel tilhørende Godser, Hjermidslevgaard, Hammelmose og Revkjcrgaard, som derved meget ere tiltagne i Værdi, og Torslcv Byes Uddrift paa Kokkedahl Gods, Taars og Honstrup Heder og Kjær, og Torns Hede, hvori Lendum, Gjcrnm, Horby og Karnp Sogne ere lodtagne. For nærværende Tid er under Udskiftning Skræm Sogn i Hstcrhan Herred, som og de Græsningslodder i Dronninglund Sogn, som ere udlagte under Skovudfliftningen, og hvori over 100 Græsnings-Berettigede ere lodtagne. Endnu ere ikke udsiiftede: Dybvad, Knndseje, Haven, Seebygaard og Ottestrup Godser, Lesoe Land, Byen Stavad i Thise Sogn, Hallund og Hollensied Byer paa Kjolskegaard Gods, Sæby Fælled, Frederikshavn-, Flade- og Knivholt, Fælled, Vangsgaards og Tredernp Heder, Raabjcrg Sogns Enge, Vestcrgaards Hede paa Voergaards Gods, Skagen Sogn, Skagen Kjobstad, Tornby-, Skallerup-, Maarup, og Tranum, Sandklit; Ejendomme, som maaskee udgjore en tolvte Deel as Amtet. Da de tre førstnævnte Godser bestaae af eenlige Gaarde og Steder, der i Henseende til Mark og Eng ei ligge i Fælledskab, paa tvende smaae Byer nær, der have Jorderne paa 3 eller 4 Steder, og ci Ager om Ager mellem hinanden; synes Udskift- ning ci her at være fornoden. For at Skagen Kjobstads Iorder fremdeles blive i Fælledskab taler, at mange, naar de fik særsiilte Jordlodder, vilde snart lade sig af Armod bringe til at sælge dem, saa at samtlige Jorder, inden fpie Tid, kunde komme i nogle Enkeltes Vold, som da derved kunde finde nok et Middel til at berige sig paa de Fattiges Bekostning. Scebygaards og Ottestrnps Eier har været villig til at ndskifte Godserne, men cfterat han med store Bekostninger havde begyndt dette berømme, lige Værk, maattc han af Grunde, der ci hidrørte fra ham.