Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
Som Folge af de mange Udstykninger er Folkemængden,
som af Forerindringen til dette Skrift kan sees, betydeligen
tiltagen.
Olufscn lærer i sin Statsoeconomi, at Forøgelse i Men,
ncsketallet er skadelig og forarmcnde, med mindre Næringsvejene
udvides, saa at der behoves flere Arbejdere, forbedres, saa
at.Varerne have større Bytteværdi, og forsteres, saa at alle
Slags Arbcidcre knnne sysselsættes. — Denne sindrige For-
fatter opkaster i sine Undersøgelser i occonomisie Annaler, 5te
Bind pag. 52, mange Indvendinger mod Udparcellering, og
synes meget at frygte for dens Folger. — Imidlertid kan jeg,
hvad Hjorring 21 mt angaaer, med Bestemthed erklære, at den
har havt hoist velgjorcnde Følger, og at det just har fundet
Sted, at Næringsvciene ere udvidede, forbedrede og forflercde.
Udvidede, da mange Boliger ere opforte paa fraliggende
raae Horder, som for ikke dyrkedes, eller paa fjerne Udmarker,
som vel stundom dyrkedes, men med ubetydeligt Arbeide. Disse
Jorder satte fyr ingen eller hin meget ringe Kraft i Bevæ-
gelse. — Det er vist, at de knnde være opdyrkede ved forøget
Folkehold, og at uaar Hnse opførtes for gifte Tjenestefolk, Fol,
kemængdcn da ligefuldt ved Opdyrkningen vilde have tiltaget,
men dette skete ei, nogle enkelte Hovedgaarde mibtagnc, og
derimod kunde ogsan ined Grund indvendes, at Opdyrkningen
da in natte flee med ftor Spilde af Kraft, da daglig lang Tid
vilde hengaae, for Folk, Heste og Redflaber kom paa den fjerne
Mark, og derfra igjen hjem. — For Hosbonden blev Opsynet
med Arbejdet vansieligt, og af begge Grnnde vilde Massen af
Arbeide have været mindre end Arbejdskraften. — Dernæst
vilde saadannc gifte Tjenestefolks Kaar være meget nsikker, da
Alderdom og Sygdom maatte forarme dem, til Byrde for Fat-
tigvcescnet og altsaa til Tab for Nationalformuen. — Land-
manden lod sig derfor for Udstykningen være nok, at opdyrke
den nærmeste )ord; paa Udmarken, som en siet Udskiftning
ofte havde tillagt ham langt borte, kom ingen eller kun meget
svag Gjsdsie, og tildcels meget gode Heder og Kjær tjente blot
til Uddrift. — Iordbrnget behøvede saalcdcs fun faa Arbejdere.
— Men Udstykningen gav det et andet Udseende; Den afhjalp