Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
77 Som Folge af de mange Udstykninger er Folkemængden, som af Forerindringen til dette Skrift kan sees, betydeligen tiltagen. Olufscn lærer i sin Statsoeconomi, at Forøgelse i Men, ncsketallet er skadelig og forarmcnde, med mindre Næringsvejene udvides, saa at der behoves flere Arbejdere, forbedres, saa at.Varerne have større Bytteværdi, og forsteres, saa at alle Slags Arbcidcre knnne sysselsættes. — Denne sindrige For- fatter opkaster i sine Undersøgelser i occonomisie Annaler, 5te Bind pag. 52, mange Indvendinger mod Udparcellering, og synes meget at frygte for dens Folger. — Imidlertid kan jeg, hvad Hjorring 21 mt angaaer, med Bestemthed erklære, at den har havt hoist velgjorcnde Følger, og at det just har fundet Sted, at Næringsvciene ere udvidede, forbedrede og forflercde. Udvidede, da mange Boliger ere opforte paa fraliggende raae Horder, som for ikke dyrkedes, eller paa fjerne Udmarker, som vel stundom dyrkedes, men med ubetydeligt Arbeide. Disse Jorder satte fyr ingen eller hin meget ringe Kraft i Bevæ- gelse. — Det er vist, at de knnde være opdyrkede ved forøget Folkehold, og at uaar Hnse opførtes for gifte Tjenestefolk, Fol, kemængdcn da ligefuldt ved Opdyrkningen vilde have tiltaget, men dette skete ei, nogle enkelte Hovedgaarde mibtagnc, og derimod kunde ogsan ined Grund indvendes, at Opdyrkningen da in natte flee med ftor Spilde af Kraft, da daglig lang Tid vilde hengaae, for Folk, Heste og Redflaber kom paa den fjerne Mark, og derfra igjen hjem. — For Hosbonden blev Opsynet med Arbejdet vansieligt, og af begge Grnnde vilde Massen af Arbeide have været mindre end Arbejdskraften. — Dernæst vilde saadannc gifte Tjenestefolks Kaar være meget nsikker, da Alderdom og Sygdom maatte forarme dem, til Byrde for Fat- tigvcescnet og altsaa til Tab for Nationalformuen. — Land- manden lod sig derfor for Udstykningen være nok, at opdyrke den nærmeste )ord; paa Udmarken, som en siet Udskiftning ofte havde tillagt ham langt borte, kom ingen eller kun meget svag Gjsdsie, og tildcels meget gode Heder og Kjær tjente blot til Uddrift. — Iordbrnget behøvede saalcdcs fun faa Arbejdere. — Men Udstykningen gav det et andet Udseende; Den afhjalp