Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse
Fortalt af Carl Jacobsen

BEGYNDELSEN 17 R. S. Malthe. »Men jeg har virkelig ikke Raad nu til at kjøbe alle de Statuer«. »Det skal De heller ikke; Bissen laaner dem gjerne ud til saa smukt et Sted, hvor der dog kommer Mennesker, som faaer dem at see«. »Det kan jeg ikke tage imod«. »Jo vist saa. Statuerne have jo meget bedre af at staae herude, hvor de ere i Sikkerhed, end inde i Atelieret, hvor de staae i Veien og skulle flyttes hvert Øieblik. Nogle ere jo magasi- nerede og see aldrig Dagens Lys......Der er jo Ørsted«.---- Der rørte han ved en Streng. Denne skjønne A. S. Ørsteds Statue, som Malthe selv i sin Ungdom havde frelst, da gamle Bissen vilde slaae den i Stykker, og som var sat ned i Kjælderen, fordi Bissen ikke vilde see den for sine Øine, dette her- lige Kunstværk, som rivaliserede med An- tiken selv, det kunde jeg nu give Huns til og drage det frem af sin Forglemmelse, — det var jo ligefrem en god Gjerning. Del kunde jeg ikke modstaae. Hvis Malthe kunde bringe mig Ørsted herud, saa vilde jeg give den Plads, og hvis det endelig skulde være, kunde jeg jo ogsaa nok huuse en eller anden af dem, som stod i Veien. »Men saa er der den badende Pige og Paris«. Dem har jeg aldrig seet«. »Nei, de staaer oppe paa Christiansborg i et mørkt Rum, hvor Ingen kommer«. »Ja, dem kunne vi maaskee ogsaa fremdrage, det er da ialtfald nok værd at see dem«. Vi gik da sammen op paa Christiansborg, og ganske rigtigt, i et meget mørkt Rum stod flere Statuer af Bissen, deriblandt den badende Pige, Paris og nogle fortræffelige Relieffer. 3