Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Direction gik paa Tour, maatte udstaa. Til sidst hedder det,
at »Mesteren for Værket, den Ertzskjælm Wolff, efter at have
forjaget eller forført en Deel af Folket fra Værket, og fordærvet
vore Materialer med mere hans Skjælmsstykker, endelig af sig
selv forlod baade os og Værket, tagende fast al Resten af vore
bedste Materialer med sig som en Tyv.«
Disse uheldige Begivenheder ere vist nok indtrufne i 1727,
thi i dette Aar ansattes en ny Mester ved Fabrikken, Johan
Ernst Pfau, og var man utilfreds med Wolff, synes man at
have været saa meget mere tilfreds med Pfau, thi han blev ved
Fabrikken i 22 Aar. For saa vidt kom der ältsaa Stabilitet i
Forholdene, men nu bleve Interessenterne uenige, og det kom
til langvarig Proces imellem dem, Noget, der sikkert har været
til stor Skade for Fabrikken. Ja den synes slet ikke at have
betalt sig, thi da Interessenterne i 1747 opnaaede, at Fabrik-
kens Monopol, der udløb i 1752, blev forlænget i 20 Aar (alt-
saa til 1772), hedder det udtrykkelig, at det skeer, »paa det
de dermed i Tiden nogenledes kunde soulageres for den erlidte
Skade.«
Interessenterne i Fabrikken fik imidlertid ikke længe godt
af denne Forlængelse, thi i 1749 søgte en Mand ved Navn
Christian Gierløv, der ikke tidligere havde haft med Fa-
brikken at gjøre, at erhverve den for sig selv, og det lykkedes
ham. Inden Aarets Udgang havde han forskaffet sig saa mange
Andele, at han var Medeier for7, io, og nu satte han sig egen-
mægtigt i Besiddelse af den, ja satte Mester Pfau fra sin Be-
stilling. Hans Optræden førte selvfølgelig til Proces, men Fa-
brikken var og blev hans.
Denne Gierløvs Handlemaade synes at vise, at Fabrikken
paa den Tid havde Udsigt til at betale sig; men videre tør man
ikke slutte. Hvor meget den producerede, faaer man ikke at
vide, saa lidt som, af hvad Beskaffenhed dens Tilvirkninger
vare. I ingen af disse Henseender tør det dog antages, at den
har præsteret noget Overordentligt. 1 en Relation fra omtrent
1760 til den svenske Rigsdag fra den i Kjøbenhavn residerende
svenske Minister hedder det, at Smugleriet er en stor Hindring
for de danske Fabrikker, og der er ingen Grund til ikke at an-
tage, at der er bleven indsmuglet store Mængder Steentøi i
Danmark. Een Fabrik kunde umulig forsyne Landet, og Tid