Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

20 Prøve, som blev oversendt og befandtes tjenlig, hvorpaa mig straks fra høistbemeldte Hs. Høigrevelige Exe. blev Ordre til- lagt at lade grave og oversende 300 Tdr., indpakket i Tønder; samme kostede i Alt med Gravning, Indpakning og Indladning 134 Rd. 1 Mk. 8 Sk., da Tønden kom i 2 Mk. 10 Sk. for- uden Fragten.« —Herefter tør det utvivlsomt antages, atMehl- horns Porcellain er lavet af bornholmsk Porcellainsjord. Overalt er der Liv og Virksomhed, Sagen interesserede; saa det seer næsten underligt ud, at da Professor M. Htibner 1752 paa en Udenlandsreise undersøger Porcellainstilvirkningen i Strassburg og indberetter herom til den ældre Bernstorf, der har saa stor Indflydelse, svarer denne langtfra opmuntrende. »Porcellainsfabrikker«, siger han, »koste et Land mere end de gavne«. Det er utvivlsomt en den Gang vel begrundet Me- ning, men. det var ikke den herskende Mening. Imidlertid dukker „der atter et nyt Navn op i den danske Porcellains- tilvirknings Historie: Jacob Fortling; Navnets Bærer var en virksom og foretagende Mand. Under 29de Juli 1744 havde Steenhugger Jacob Fort- ling for sig og Arvinger faaet Privilegium paa i 25 Aar at drive Sandsteensbrud i Aggershuus Stift, et Privilegium, der Aaret efter blev udvidet til at omfatte alle til Bygningsvæsen nyttige Steen, »de maa have Navn, hvoraf de vil«. I Mellem- tiden var han bleven Hof-Steenhugger, og i 1747 fik han Pri- vilegium paa ogsaa at maatte bryde Bygningssteen paa Salt- holmen, hvorved hans Virksomhed voksede betydeligt. Det var Marmorkirkens Bygning, der beskæftigede ham, hvilket bestemt udtales, da han i 1754 sendes til Bornholm for at undersøge, »ob die zu dem neuen Kirchenbau erförderlichen Sandsteine auf Bornholm zu erhalten sind«. 1 1750 havde han indgaaet Compagniskab med Hof-Bygmester Eigtved om sine Steenbrud ' ligesom om sit »Marmorfjeld« i Aggershuus Stift, og i 1759 fik han endnu Ret til at bryde Steen i Trondhjems Stift. Han blev imidlertid langtfra staaende ved kun at være Steenhugger eller Steenleverandeur. I Begyndelsen af 1749 søger han om, at han til det af ham paa Saltholmen anlagte Steenbruds Con- servation maa anlægge et Kalkbrænderi paa Amager, og trods stærk Modstand fra Amagernes Side blev hans Ansøgning be- vilget. Commerce-Collegiet meente, at det var »billigt, at han,