Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

22 Fortling søgte et Forskud hos Hs. Majestæt paa 5000 Rd., rentefrit i 5 Aar, og mod dette hans Andragende var man langtfra uvillig; Sagen blev dog ordnet saaledes, at han ikke directe fik det søgte Forskud af Staten, men 250 Rd. aarlig i 5 Aar som Gave. 250 Rd. er 5 p. C. Rente af 5000 Rd., og nu kunde han faa Laanet andensteds. Endelig udgik der i November 1754 en kgl. Resolution, hvori det udtales, at da der ikke er mere at gjøre for Porcellainsmester Wolff paa Fa- brikken ved Blaataarn og ikke længere Brug for de der værende Gipsformer, Værktøier og lignende Sager, bevilger Kongen, der gjerne seer, at Hof-Steenhugger Fortlings Fajencefabrik bliver perfect, at Wolff maa lade sig engagere ved denne Fabrik og dog stadig som tidligere oppebære 4 Rd. 5 Mk. om Ugen for sig og Søn af Kongens Kasse, ligesom endelig, at de nævnte Former og Værktøier maa overlades Fortling som Gave. Fortlings Virksomhed synes at have haft sympathetisk Kraft, den drog andre Virksomheder til sig; fra Begyndelsen af 1754 havde Fortling huset endog det jydske Okkerværk hos sig i Kastrup paa Amager. I 1753 var det flyttet fra Jylland til Fabrikken ved Blaataarn, og derfra vandrede det nu ud paa Amager. Fortling forenede snart hos sig al den Virksomhed, der i Tidens Løb havde haft hjemme i Fabrikken ved Blaataarn. Hans Steenbrud paa Amager blev forenet med et Kalkværk og dette igjen med en Muur- og Teglsteensfabrik, som han ivrigt bestræbte sig for at udvide. Han vilde tilvirke Sukker- former, Sirupskrukker og overhovedet al Slags Steentøi og Fajence. Herom indgav han da en Ansøgning, og efter den Interesse, der altid fra oven var viist hans Virksomhed, kunde det selvfølgelig ikke være tvivlsomt, at han vilde opnaa, hvad han ønskede, men man kom dog i Tanker om, hvor vidt et saa omfattende Privilegium, som han ansøgte om, ikke vilde stride mod det Privilegium, som i sin Tid var givet »Porcel- lainsfabrikken« i Store Kongensgade. I den Anledning skaffede Commerce-Collegiet sig Kundskab om, hvilke Arter Steentøi Chr. Gierløv tilvirkede, og det befandtes da, at hans Virk- somhed kun omfattede »enten ganske hvidt, ganske blaat eller blaat og hvidt« glasseret Delfs Porcellain eller hollandsk Steen- tøi. Der var da ingen Hindring for Fortlings Privilegium, og under 27de Juni 1755 fik han Ret til »at fabrikere og forar-