Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

30 welt (rigtig nok først 1791) skriver, at da Fabrikken »alene havde været anseet som en Particulaire Sag, den Sahl. Konge fant Behag j at lade giøre Forsøg paa, saa blev det ved Re- gieringens forandring ophævet». Hermed ophørte imidlertid langtfra alle Porcellainsforsøg. I den nævnte Resolution paalægges det Porcellainsmestrene Mehlhorn og Fournier under Kongens Unaade at aabenbare Alt, hvad de vidste om Porcellainstilvirkning, for Myntguardein F.H. Muller og den ved Fajencefabrikken i Kastrup arbeidende Porcellainsmaler J. G. Richter. Til disse to Mænd skulde Fa- brikken ved Blaataarn med alt Tilbehør overgives, for at de, som det synes, paa egen Haand kunde arbeide videre. Det var altsaa dem, som Haabet nu stod til, men Haabet er sikkert bleven skuffet, thi der forlyder Intet om, at Muller og Richter have frembragt Noget. Saa var da hele Udbyttet af over en Menneskealders Forsøg paa at frembringe Porcellain i Danmark kun Skuffelser, Udgifter og Pensioner. Nicolai Ferdinands Enke fik Pension (100 Rd. om Aaret), Jurgen Gyldings Enke fik Pension (50 Rd.), Porcel- lainsmester Mehlhorn fik Pension (300 Rd.) og Porcellainsmaler Richter vedblev at oppebære Gage (400 Rd.). Det var Udbyttet, thi det Privilegium, som »Jøden« Levin Abraham i Nakskov under 5te November 1770 fik til sammesteds at maatte anlægge en Porcellains- og Tobakspibe-Fabrik, har næppe i nogen Hen- seende kunnet gjøre Fordring paa Opmærksomhed, om Fabrikken i det Hele er kommen i Stand. Alt syntes opgivet, men nu dagedes det just. Den oven nævnte Muller (født 1732 i Kjøbenhavn), der var Kemiker og i Aaret 1768 havde faaet Bevilling som Materialist, synes ikke at have sluppet. Tanken om at frembringe ægte Porcellain1. Han under- søgte Tid efter anden baade jydske og bornholmske Jordarter, som han experimenterede videre med, og i December 1772 1 Muller, der oprindelig havde staaet i Apothekerlære, fik, da han ophørte at være Guardein, under 19de Februar 1768 Bevilling til • som Materialist og Laborant en gros at udsælge og falholde alle Slags Simplicia og præ- parata medica et chymica......samt alle Slags Specerier og Andet, som henhører til almindelig Urtekramhandel«. Kjøbenhavns Apothekere vare rasende over denne Bevilling. Først 1773 tog han pharmaceutisk Examen (med Udmærkelse).