Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

34 for Regeringens egen Regning.« Imod et modificeret Ønske fra Interessentskabets Side om at faa Monopolet paa 40 eller 50 Aar med Løfte om Fornyelse, udtaler Collegiet sig ogsaa: det seer, siger det, paa dette Forslag med samme Øine som paa det første. Hvad der efter dets Mening burde gjøres, var, at give Interessentskabet Forsikring om, at ingen Anden i de første 8 Aar skulde faa Bevilling til at anlægge en Porcellains- fabrik, og var en saadan Forsikring givet, skulde man roligt afvente, om Fabrikken kom i Gang, og hvorledes den udviklede sig. — Interessentskabet vilde ogsaa gjerne have Eneret til at bruge alle i Danmark og Norge til ægte Porcellain tjenlige Leerarter, men heller ikke herpaa troede Collegiet det rigtigt at gaa ind. »Vi maa allerunderdanigst erindre,« hedder det i Forestillingen, »at de ildfaste Leerarter ikke alene bruges til Porcellain, men og behøves til Fajence, til Digler, Smelteovne og andre Ting samt af Sukkerraffinaderierne m. fl. forbruges, hvilke indenlands Indretninger ikke med nogen Føie derfra kunne udelukkes«. Commercecollegiet viste sig som Modstander af Monopoler og Enerettigheder, og at dette ikke var en flygtig Tanke, men en Overbeviisning hos det, kan bl. A. sees deraf, at da Kalkfabrikken udenfor Østerport to Aar senere ansøgte om Fornyelse af sit Privilegium, udtalte Collegiet reent ud Følgende: »Erfarenhed har noksom lært, at Monopolier ere af det Slags odiøse og for Næringerne skadelige Rettigheder, som saa vidt muligt ved alle Ledigheder bør udryddes«. Tydeligere er det ikke muligt at udtale sig. Det tør utvivlsomt herefter antages, at den offentlige Me- ning, der hidtil havde staaet paa Monopolernes Side, var ved at svinge, og dermed vist nok ogsaa den almindelige Betragt- ning af Maaden, hvorpaa Industrien i det Hele blev hjulpen. Charakteristisk for denne Overgangstid, der for Resten ikke blev af kort Varighed, er det da ogsaa, at den kongelige Re- solution, der afgjorde den nye Porcellainsfabriks Skjæbne, i Principet gav Collegiet Ret, men desuagtet opfyldte Interessent- skabets (modificerede) Ønske. Begyndelsen af den kongelige Resolution af 6te Marts 1775 lyder saaledes: »Vi have Aller- naadigst ladet Os foredrage denne Vores Commercecollegii allerunderdanigste Forestilling og bifalde i Almindelighed, hvad derudi angaaende Monopolier er anført; dog ville Vi af særdeles