Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

47 Helvaders Chronik der Stadt Schleswig, 1822, S. 81); at Borger- mesteren i Bergen D. P. Fasmer under 17 Oktober 1760 fik Privilegium paa en Fajence- eller Stentøjsfabrik samt en Tobaks- pibefabrik (Kom. Koli. Forestill.’s og Resol.’s Prot. 1759—1763 Nr. 1230 jfr. 1270), og at Peter Hoffnagel, der tidligere synes at have haft en Fajencefabrik paa Gaarden Herrebø ved Frederikshald, under 29 December 1762 faar Privilegium paa en Fabrik ved Bragnæs, hvor han vil gjøre „uægte Porcellæn af alle Slags Kulører11 (Kom. Koli. Forest’s og Resol.’s Prot. 1759—1763 Nr. 1290 jfr. 1269; 1763—1768 Nr. 1305). 5. 13. Det citerede Tidsskrift er: Bibi. f. nytt. Skrifter, 1772 (Nr. 67), S. 525. — Gierløv protesterer sst. S. 559 flg. Han siger her bl. A.: „Min Fajencefabrik har ej kostet Kongen nogen Skilling fra dens Begyndelse i Aaret 1723 til nu. Hvad de andre 7 af samme Slags (som alle ere opkomne siden 1755 og nu enten ere undergangne eller nær derved) have kostet Kongens eller Kommercens Kasse, derudi kunde General Landets Økonomi- og Kommerce Kollegii Regnskab give det bedste Lys“. 6. 13. Den svenske Rigsdags-Relation: Danske Saml. VI, 1870—1871, S. 32. 7. 13. Elias Vater: Kasse og Bygn.’s Regnsk. 1731 S. 145, 147, 182 med tilhørende Bilag. 8. 14. Porcelænsovne fra J. P. Behn i Altona: Kasse Regnsk. 1736 Fol. 90 (Nr. 657); Kasse Resol. Prot. 1739, S. 62 — 63, 136. 9. 14. Joh. Braun og Balth. Kurmeyer: Kasse Resol. Prot. 1737 Nr. 99, 102; 1738 S. 6 (Nr. 6) med tilhørende Bilag. 5. 14. Under 15 Marts 1729 fik Antoine Bonfils og Felix du Sart Eneret til at bryde Kalksten paa Saltholm (Sj. Reg. LUI, 242 — 243) væsentlig til „de Afbrændtes11 Bedste, det var i An- ledning af Kjøbenhavns Brand 1728. Under 1 April 1729 fik de Pladsen ved Blaataarn til Kalkværkets Anlæg (Sj. Tegn. LXVI, 411 jfr. 454, 534, 535, 536; LXVII, 205, 316, 484, 834; Sj. Reg. LUI, 383). Under 30 November 1731 fik de et nyt Privi- legium, hvorefter Kalkbrænderiet forflyttedes til „en Pladz uden Stadens Østerport, hvor den saa kaldede Baadsmandsskanse er11 (Sj. Reg. LIV, 302 flg.). Senere gaar Privilegiet over til A. Bonfils’s Enke Gabrielle Pigeon og Mathieu Toyon (Sj. Reg. LVI, 658; LX, 604). Jfr. Kom. Koll. Forest.’s og Resol.’s Prot., 1746—1750, Nr. 818; 1777, Nr. 29, 50. Rentek. Resol. Prot. 1751, Nr. 78, 125 og 267. — Under 13 Oktober 1727 havde Bonfils og Hustru faaet Bevilling til Galanterihandel i Kjøbenhavn (Sj. Reg. LII, 842—843), og under 14 Februar 1729 havde Felix du Sart faaet Privilegium paa at anlægge et Teglbrænderi paa hollandsk Maade (Sj. Reg. LUI, 224—225). 6. 14. Jos. Hacke: Kasse Resol.’s Prot. 1739, S. 77—79 (Nr. 64). 7. 14. Den mislykkede Henvendelse til Fabriken i St. Kongens- gade: Kasse Resol.’s Prot. 1740, S. 8—9.