Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Helvaders Chronik der Stadt Schleswig, 1822, S. 81); at Borger-
mesteren i Bergen D. P. Fasmer under 17 Oktober 1760 fik
Privilegium paa en Fajence- eller Stentøjsfabrik samt en Tobaks-
pibefabrik (Kom. Koli. Forestill.’s og Resol.’s Prot. 1759—1763
Nr. 1230 jfr. 1270), og at Peter Hoffnagel, der tidligere synes at have
haft en Fajencefabrik paa Gaarden Herrebø ved Frederikshald,
under 29 December 1762 faar Privilegium paa en Fabrik ved
Bragnæs, hvor han vil gjøre „uægte Porcellæn af alle Slags
Kulører11 (Kom. Koli. Forest’s og Resol.’s Prot. 1759—1763
Nr. 1290 jfr. 1269; 1763—1768 Nr. 1305).
5. 13. Det citerede Tidsskrift er: Bibi. f. nytt. Skrifter,
1772 (Nr. 67), S. 525. — Gierløv protesterer sst. S. 559 flg.
Han siger her bl. A.: „Min Fajencefabrik har ej kostet Kongen
nogen Skilling fra dens Begyndelse i Aaret 1723 til nu. Hvad
de andre 7 af samme Slags (som alle ere opkomne siden 1755 og
nu enten ere undergangne eller nær derved) have kostet Kongens
eller Kommercens Kasse, derudi kunde General Landets Økonomi-
og Kommerce Kollegii Regnskab give det bedste Lys“.
6. 13. Den svenske Rigsdags-Relation: Danske Saml. VI,
1870—1871, S. 32.
7. 13. Elias Vater: Kasse og Bygn.’s Regnsk. 1731 S. 145,
147, 182 med tilhørende Bilag.
8. 14. Porcelænsovne fra J. P. Behn i Altona: Kasse Regnsk.
1736 Fol. 90 (Nr. 657); Kasse Resol. Prot. 1739, S. 62 — 63, 136.
9. 14. Joh. Braun og Balth. Kurmeyer: Kasse Resol. Prot.
1737 Nr. 99, 102; 1738 S. 6 (Nr. 6) med tilhørende Bilag.
5. 14. Under 15 Marts 1729 fik Antoine Bonfils og Felix du
Sart Eneret til at bryde Kalksten paa Saltholm (Sj. Reg. LUI,
242 — 243) væsentlig til „de Afbrændtes11 Bedste, det var i An-
ledning af Kjøbenhavns Brand 1728. Under 1 April 1729 fik de
Pladsen ved Blaataarn til Kalkværkets Anlæg (Sj. Tegn. LXVI,
411 jfr. 454, 534, 535, 536; LXVII, 205, 316, 484, 834; Sj.
Reg. LUI, 383). Under 30 November 1731 fik de et nyt Privi-
legium, hvorefter Kalkbrænderiet forflyttedes til „en Pladz uden
Stadens Østerport, hvor den saa kaldede Baadsmandsskanse er11
(Sj. Reg. LIV, 302 flg.). Senere gaar Privilegiet over til A. Bonfils’s
Enke Gabrielle Pigeon og Mathieu Toyon (Sj. Reg. LVI, 658;
LX, 604). Jfr. Kom. Koll. Forest.’s og Resol.’s Prot., 1746—1750,
Nr. 818; 1777, Nr. 29, 50. Rentek. Resol. Prot. 1751, Nr. 78,
125 og 267. — Under 13 Oktober 1727 havde Bonfils og Hustru
faaet Bevilling til Galanterihandel i Kjøbenhavn (Sj. Reg. LII,
842—843), og under 14 Februar 1729 havde Felix du Sart faaet
Privilegium paa at anlægge et Teglbrænderi paa hollandsk Maade
(Sj. Reg. LUI, 224—225).
6. 14. Jos. Hacke: Kasse Resol.’s Prot. 1739, S. 77—79
(Nr. 64).
7. 14. Den mislykkede Henvendelse til Fabriken i St. Kongens-
gade: Kasse Resol.’s Prot. 1740, S. 8—9.