Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

52 Forhold maa erindres, at Muller (s. Erslews Forfatterlexikon) var gift med en Søster til Holm. 5. 33—35. Kom. Koli. Resol.’s Prot. 1775, Nr. X, jfr. XXI, og for Kalkfabrikens Vedkommende sst. 1777, Nr. 29. 6. 35. Den samtidige Forfatter: A. Schytte: Danm.’s og Norges naturl. Forfatn. I, Kbhvn., 1777, S. 73. 7. 35. Privilegiet af 13 Marts 1775 er trykt i Fr. Thaarups Ark. f. Statistik, II, 1796—1797, S. 55 Ug., og i R. Nyerups Beskriv, af Kbhvn., 1800, S. 401 flg. — Om Postgaardens Til- stand: C. Nyrops Bidr. t. d. dske Industris Hist., 1873, S. 221. 8. 35. Mullers Brev og Luplaus Ansøgning: Pakkesagen i Rentek. Arkivet ang. den kgl. Porcellænsfabrik. 9. 36. „Der Holjägermeister J..G. von Langen. VomOber- förster H. Langerfeldt zu Riddagshausen.“ 12 S. 8°. Det er Hr. Arkivfuldmægtig A. D. Jørgensen, der velvilligt har gjort mig opmærksom paa dette Skrift. S. 37. Nærmere Oplysninger om de sachsiske Porcellæns- arbejdere findes i Udenrigsministeriet. Hr. Arkivassistent Bloch har velvilligt gjort mig bekjendt med nogle i denne Anledning hertil indkomne Depecher. — Resol. af 15 Aug. 1776 findes i Pakkesagen i Rentek. Ark. angaaende den kgl. Porcellænsfabrik. S. 38 — 39. Meddelelserne her ere hentede fra Pakkesagen i Rentek. Arkivet. Sammesteds findes en saakaldet Extraktprotokol for den kgl. Porcellænsfabrik, omfattende Tiden fra 1779 til 1794, og den første i den indførte Sag er Kancelliskrivelsen af 29 Juni 1779 (jfr. Rawert: Kgr. Danm.’s industr. Forh., 1850, S. 308 flg.) S. 39. Ringen pro merito m. m.: Kbhvns Skilderi 1829, S. 803. S. 40. Fabrikens Aabning: Adresseavisen 1780, Nr. 34. S. 40. Sciptius søger Plads 1785: s. den ovennævnte Ex- traktprotokol 1785, Nr. 12. S. 41. Fabriken i Kastrup: Jacob Stentzler og Jes Dide- richsen fik Fortlings Privilegier vedrørende Anlæggene paa Salt- holm og Amager (Stenbrud, Kalkbrænderi, Teglbrænderi, „Por- cellæns“fabrik) fornyede under 18 August 1767 (Kom. Koil. Priv. Prot. 1764—1769, S. 338—351. 364—367). Under 22 August 1769 fornyedes Fortlings Privilegier vedrørende Stenbrydning i Trondhjems Stift (Kom. Koil. Priv. Prot. 1769—1771, S. 26—34). Som ovenfor nævnt opgav hans Efterfølgere i 1775 Monopolet paa at gjøre ægte Porcellæn (Kom. Koli. Resol. Prot. 1775 Nr.XXI). I December s. A. forvoldte Højvandet dem en Skade, der vur- deredes til 2150 Rdl., og i den Anledning fik de en Gave af Staten paa 500 Rd. Ved denne Lejlighed ses det, at det var Fabrikens Sukkerpotte-Mageri, som tillagdes Betydning, Fajence- fabriken og Kalkbrænderiet, udtales det, kunne ej anses for be- tydelige for Staten (sst. 1776 Nr. XXXV). Des mere værnedes om Sukkerpotte-Mageriet, og Grosserer Chr. Hansen, der ved Resolution af 7 August 1777 fik Ret til at anlægge en Fabrik