Projektionsapparatet
og dets Anvendelse i Skolen

68 udnyttes kun en Del af Lysstraalerne, medens den øvrige Del gaar over, under eller ved Fig. 78. Siden af. Billedet maa derfor (Fig. 77) an- bringes et Stykke foran Kondensatoren, saa at alle Lysstraaler udnyttes. Objektivet maa have kort Brændvidde, da Filmbilledet er lille; man anvender derfor ved den kine- matografiske Projektion særlige Objektiver. Filmen. Kinematograffilmen (Fig. 78) bestaar af en lang, 35 mm bred Celluloidstrimmel, paa hvis ene Side der er en fotografisk Hinde. Paa denne findes Billederne, det ene umid- delbart over det andet. Celluloidstrimmelens Kant er gennemhullet, saaledes at der fin- des fire Huller for hvert Billede. Denne „Perforation“ er af stor Betydning for Fil- mens Transportering under Projektionen. Billederne paa Filmen bestaar af en Række Øjebliksbilleder, der er fotograferede hurtigt efter hinanden, ca. 15 — 20 Billeder i et Sekund, og som lige saa hurtigt proji- ceres efter hinanden og giver Tilskuerne Indtrykket af, at Billedet paa Skærmen er levende. Ved Optagelsen af Øjebliksbillederne maa hvert Billede en Brøkdel af et Sekund ud- sættes for Lysets Indvirkning. Den paa Filmen gengivne Scene er derfor brudstykkeagtig og bestaar af en Række Enkeltbilleder. Naar Filmbillederne projiceres, ser man i Stedet for de mange Enkeltbilleder kun et Billede paa Skærmen, idet Billederne følger saa hurtigt efter hinanden, at Lysindtrykket ikke har tabt sig fra det ene Billede til det andet. Hvert enkelt Billede projiceres en Brøkdel af et Sekund, hvorefter et nyt Billede bringes i Projektionstilling. Filmen maa derfor bevæges i smaa Ryk, eller som man udtrykker det, Filmens Bevægelse maa være intermitterende. Medens Billed- vekslingen finder Sted, maa der blændes for Lysstraalerne, hvorfor Skærmen et Øjeblik ikke er belyst. Selv om vi ikke kan se, hvad der foregaar, naar Billedvekslingen finder Sted, mærker vort Øje dog, at der sker noget, og vi faar Indtrykket af, at Billedet „flimrer“.