Projektionsapparatet
og dets Anvendelse i Skolen

77 bringes da paa den øverste Spole og føres derfra direkte til den ne- derste. Ved Omrulningen maa man passe paa, at Billedsiden kom- mer^ind efter. Fig. 88. Filmens Pleje. For at bevare Filmen maa man passe den omhyggeligt. Navnlig maa man undgaa at opbevare den paa et varmt, tørt Sted, idet Cellu- loiden da taber sin Smidighed og bliver sprød. Bedst er det at op- bevare Filmen paa et koldt, fugtigt Sted; kan man ikke det, maa den opbevares i en tættillukket Zinkkasse, der af en gennemhullet Plade er delt i et øvre og et nedre Rum. I det nederste Rum læg- ger man en vaad Svamp, medens Filmen lægges paa den gennem- hullede Plade. Naar Filmen har været benyttet, maa man efterse den. Dette sker lettest, naar den rulles tilbage, idet man ved at lægge en Fin- ger paa den let kan mærke, om Kanten er itu. Dersom Filmen er beskadiget, klipper man det ødelagte Stykke bort og sammenklæber igen Stykkerne. Man maa mindst fjerne et Billede; er Riften større, maa man bortklippe to, tre o. s. v., saa at man efter Reparationen faar en fortløbende Billedrække. Naar man klipper Filmen over, maa man klippe mellem to Huller, da det er vanskeligt at sammenklæbe Stykkerne, dersom Snittet lægges gennem Hullerne. Som BindemiddeJ kan anvendes forskellige Stoffer; hyppigst anvender man Amylacetat, hvortil der er sat Celluloid; man maa først fjerne Billedlaget, saa at Celluloid lægges mod Celluloid. Klæbestrimlen bør kun være 3—4 mm bred; gør man den for bred, bliver Filmen stiv paa det sammen- klæbede Sted og kan vanskeligt transporteres. Ved Sammenklæb- ningen kan man med Fordel benytte Apparatet i Fig. 89. Det be-