Verdensudstillingen i Paris 1867
En Veiledning for Besøgende og Udstillere

År: 1867

Forlag: Fr. Wøldike's Forlag

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 150

UDK: 061.4(100) Paris

Med et Prospect og en Plan af Udstillingsbygningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 182 Forrige Næste
136 at besees, vg iblandt Kobberstikkene nogle Blade efter Ra- phael af Desnoyers og Pollet. M u s é e s de C lu ny et des T hermes (Samling af Gjenstande fra Middelalderen og rom erste Sager), rue des Mathurins Saint-Jacques 99. Aabent Søndag fra Kl. 11—4£, for Fremmede tillige Tirsdag, Torsdag og Lor- dag fra Kl. 11—4. De to med hinanden forbundne Byg- ninger l’Hötel de Cluny og le Palais des Thennes strække sig mellem Boulevards de Sébastopol og Saint-Germain og Rues des Mathurins og Fontanes. Bygningerne, der skulle være opførte af Keiser Constantius Chlorus, udgjore det ældste Monument i Paris og ere de eneste Rest er af det romerske Palads. Hotel de Cluny ligger mellem Gaarden og Haven; navnlig udmærker sig den i ren gothisk Stil holdte Hoved- bygning. — Museet indeholder Marmor- og Metalarbejder, Vaaben, Kirkeprydelser, Malerier paa Træ cg Glas, El- fenben- og Trcefljoererarbeider, Instrumenter osv., for største Delen fra det 14—16 Aarhundrede. — Fra den store Sal i Stueetagen kommer man ad en ny anlagt Trappe op i den øvre Etage, hvor især Salle du Sommerard er værd at tage i Mesyn. Værelset bag denne indeholder kirkelige Gjenstande, det folgende en Medaillon af Luca della Robbia. — Kapellet er et Mesterværk af gammelt Skulpturarbeide; det rigt forsirede Loft bæres af en Pille i Midten, i Væggene er tolv Neliefnischer. I det med Hotellet forbundne Palais des Thermes sees endnu de til Bade benyttede Værelser. Nesterne af den gamle Bygning overskues bedst fra Gitteret ved Bou- levard de Sébastopol. Man seer derfra Pladsen for Te- pidarium, de halvvarme Bade og bagved denne er en Mur, hinsides hvilken Frigidarium, de kolde Bade, laa. Denne sidste Sal er 60 Fod lang og 34 Fod bred. Af Gjen- stande fra den gallo-romanske Periode bemærkes navnlig Piedestalen til et Altar, som de parisiske Søfarende reiste for Jupiter under Tibers Negjering. Den til disse Bygninger hørende Have, der strækker stg langs Boulevards de Sébastopol og Saint-Germain, er