Verdensudstillingen i Paris 1867
En Veiledning for Besøgende og Udstillere
År: 1867
Forlag: Fr. Wøldike's Forlag
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 150
UDK: 061.4(100) Paris
Med et Prospect og en Plan af Udstillingsbygningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
at besees, vg iblandt Kobberstikkene nogle Blade efter Ra-
phael af Desnoyers og Pollet.
M u s é e s de C lu ny et des T hermes (Samling af
Gjenstande fra Middelalderen og rom erste Sager), rue des
Mathurins Saint-Jacques 99. Aabent Søndag fra Kl.
11—4£, for Fremmede tillige Tirsdag, Torsdag og Lor-
dag fra Kl. 11—4. De to med hinanden forbundne Byg-
ninger l’Hötel de Cluny og le Palais des Thennes strække
sig mellem Boulevards de Sébastopol og Saint-Germain og
Rues des Mathurins og Fontanes. Bygningerne, der skulle
være opførte af Keiser Constantius Chlorus, udgjore det
ældste Monument i Paris og ere de eneste Rest er af det
romerske Palads.
Hotel de Cluny ligger mellem Gaarden og Haven;
navnlig udmærker sig den i ren gothisk Stil holdte Hoved-
bygning. — Museet indeholder Marmor- og Metalarbejder,
Vaaben, Kirkeprydelser, Malerier paa Træ cg Glas, El-
fenben- og Trcefljoererarbeider, Instrumenter osv., for største
Delen fra det 14—16 Aarhundrede. — Fra den store
Sal i Stueetagen kommer man ad en ny anlagt Trappe
op i den øvre Etage, hvor især Salle du Sommerard
er værd at tage i Mesyn. Værelset bag denne indeholder
kirkelige Gjenstande, det folgende en Medaillon af Luca
della Robbia. — Kapellet er et Mesterværk af gammelt
Skulpturarbeide; det rigt forsirede Loft bæres af en Pille
i Midten, i Væggene er tolv Neliefnischer.
I det med Hotellet forbundne Palais des Thermes
sees endnu de til Bade benyttede Værelser. Nesterne af
den gamle Bygning overskues bedst fra Gitteret ved Bou-
levard de Sébastopol. Man seer derfra Pladsen for Te-
pidarium, de halvvarme Bade og bagved denne er en Mur,
hinsides hvilken Frigidarium, de kolde Bade, laa. Denne
sidste Sal er 60 Fod lang og 34 Fod bred. Af Gjen-
stande fra den gallo-romanske Periode bemærkes navnlig
Piedestalen til et Altar, som de parisiske Søfarende reiste
for Jupiter under Tibers Negjering.
Den til disse Bygninger hørende Have, der strækker
stg langs Boulevards de Sébastopol og Saint-Germain, er