Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

147 Efter Antallet af befordrede rejsende paa de forskellige Afstande i Driftsaaret 1899—1900 vil dette sige: 8,298,000 rejsende undgaa enhver Forhøjelse. 2,551,000 — komme til at betale 5 Øre mere pr. Rejse. 602,000 — __ — — 10 339,000 — — — — 15 à 20 — Overhovedet indtræder (1er ikke nogen Forhøjelse af den nuværende Betaling i III. Klasse paa Afstande indtil 16 km. (ind), hvilket derimod vilde ske, hvis man gik til den laveste af Mindretallene foreslaaede Takst, 2.6 Øre pr. km. For II. Klasse blive Forhøjelserne fra 5 til 30 Øre pr. Rejse i de forskellige Kombinationer under 100 km., og for 7 Afstande forblive Taksterne uforandrede. Takstforhøjelsen vil an- tageligt give en Merindtægt af ca. 353,000 Kr. I Forbindelse hermed foreslaar det samme Flertal, qg dette Forslag er (med en enkelt Undtagelse) tiltraadtaf de øvrige Kommissionsmedlemmer, at der skal opkræves en moderat Tillægsbetaling for Befordring med Iltog og højere Togarter, samt at det skal paalægges Administrationen at forhøje Taksten for lange Afstande ved at fastsætte en Mindstebetaling for de længste Rejser af 20 Kr., 12 Kr. 50 Øre og 7 Kr. 50 Øre for de 3 Vognklasser, medens den højeste Betaling, der nu opkræves, er 17 Kr. 50 Øre, 11 Kr. og 6 Kr. 50 Øre. Man har valgt denne sidste Form fremfor at opstille en bestemt Takst, fordi det formentlig vil være ganske urigtigt ved Lov at fastsætte Taksterne for Befordring over Strækninger, hvor Jernbanen ikke er ene afgørende med Hensyn til Prisen, og livor Administrationen derfor maa være i Be- siddelse af en vis Bevægelighed. Men ogsaa en anden Grund har været bestemmende. Formaalet med en Takstforhøjelse skulde jo være det at bringe Jernbanens Over- skud i Vejret, men samtidigt skulde det undgaas at gøre Banernes Benyttelse mindre. Det gælder altsaa om at finde Takster, som, uden at for mindske Antallet af Befordringsenheder, bringe Indtægten pr. Enhed i Vejret. Kun naar dette lykkes, opnaas det tilstræbte Formaal. Hvis Takstforhøjelsen bringer en Ned- gang i Antallet af befordrede rejsende, er det usikkert, hvad der for Banerne vindes ved den, og det er givet, at Publikum maa lide et Tab. Forslaget gaar altsaa ud paa, at der ved en Ændring i Takstloven gives Administrationen Anvisning paa at foretage en Forhøjelse af Taksterne for længere Rejser — ogsaa ved Indførelse af en Tillægsbetaling for Befordring med Iltog — men at det overlades til Administra- tionen, der maa have Ansvar for, at det rette vælges, at anordne det videre fornødne paa Lovens Grundlag. Det vilde altsaa herefter kræves af Administrationen, at den retter sine Bestræbelser paa at bringe Indtægten for længere Rejser i Vejret, uden at Trafiken føleligt formindskes. Det er selvfølgelig noget vanskeligt at sige, hvad der kan paaregnes i Mer- indtægt ved de gældende Bestemmelsers Ændring paa do sidst nævnte Punkter. Man tror dog ikke, at man kalkulerer for lidt ved følgende Beregning. Paa Afstande over 100 km. falde for Tiden: i I I£]____________ 25,000 Rejser, i n’ _________ 265,000 — ■ Tjj __( __________ 766,000 —