Den Systematiske Botanik

94 Oomycetes. celler, der kan dannes i Løbet af en Sommer, forklarer Syg- dommens raske Omsiggriben; hvorfor vaacle Somre ere gunstige for den, vil være klart af det foregaaende. Naar Sværmecellerne spire, runde de sig først af, omgive sig med en Cellehinde, der voxer ud og gjennemborer selve Overhuden paa Vært- planten [85]; efter at være trængt ind i denne, dannes et nyt Mycelium. Kartoffelsygdommen liar især siden 1845 været almin- delig udbredt i Europa; den er sikkert indført fra Amerika, der jo ogsaa er Kartoffelplantens Hjem. Konidierne udvise især forskjellige Forhold, der benyttes til Ad- skillelse af Slægter. Pythium er den simpleste Form; fra den endestillede Knopcelle bryder Indholdet frem som en Kugle, der først nu deler sig i Sværmesporer; P. de Baryanum lever i Kimplanterne af mange forskjellige Blomsterplanter, som derved gaa. til Grunde. — Phytophthora udmærker sig ved, at de faagrenede Frugthypher bære sympodiale Kjeder af Knop- celler; foruden Kartoftelsvampen (se ovfr.) horer hertil Ph. Fagi, som har rig Udvikling af Ægsporer; den gjør stor Skade paa Kimplanter af Bøg, Æretræ og Naaletræer. — Peronospora har i Regelen gjentagen gaffeldelte Frugthypher, som i hver af de yderste Forgreninger bærer en Knopcelle; mange anrette stor Skade paa deres Værtplanter. P. Vitieola paa Vin- stok og P. nivea paa Skjærmplanter have Sværmesporer, som mangle hos de følgende Arter af denne Slægt. P. sparsa paa Roser, P. gangli/ormis paa Kurvblomster, P. Alsinearum paa Fladstjerner, P.parasitica paa Kors- blomster, P. Viciae paa Vikker og Ærter, P. Schachtii paa Beder, P. violacea paa Blomsterne af Scabiosa, P. Radii i Randblomsterne af Matricaria. — Cystopus (Hvidrust) har Knopcellerne stillede i Kjeder, som danne et sammenhængende hvidt Lag under Værtplantens Overhud. C. candidus paa Korsblomstex-, især Hyrdetaske og Brassica, i hvis Kim- blade Spiringen linder Sted, og herfra voxer Myceliet videre tilligemed Værtplanten; C. cubicus paa Scorzonera. 3. Fam. Saprolegniaceæ, Vandsvampe, som saprophytisk leve paa organiske Rester, der ligge i Vand, f. Ex. paa døde Fluer [86], Orme, Planterester, men ogsaa parasitisk kunne op- træde paa levende Dyr, f. Ex. hyppig paa Ørredunger i Opklæk- ningsanstalter. — Løvet er, som overhovedet i denne Orden, en eneste lang og forgrenet Celle. Det har en nedre Del, der gjør Tjeneste som Rod og lever inde i Substratet, hvor clen rigelig for- grener sig for Næringsoptagelsens Skyld, og en frit fremragende Del, der til alle Sider udstraaler i Vandet [86]. Den vegetative Formering foregaaer ved. Sværmesporer [87], der udvikles i store Sporangier, sædvanlig have to Svinghaar og ved Spiringen voxe ud til nye Planter. Al Protoplasma i Æggjemmet former sig til et eller flere Æg, uden omgivende »Periplasma«. Sædgjemmets