Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
Protobasidiomycetes.
et Lag af regelmæssig rækkestillede Celler, og fra dets Bund ud-
gaaer der talrige, parallelt stillede Hyplier, som i Spidsen at snøre
Sporerne, der fylde Bægeret og tilsidst falde ud af det; den
nederste Spore i hver Kjede er den yngste, den øverste den
ældste. De ere 1-cellede, omtrent kuglerunde og kunne spire
strax, na ar de føres over paa Græsblade; Spiretraaden
trænger ind gjemiem Spalteaabn ingen, og et Mycelium med Sommer-
sporer opstaaer, hvorved Kredsløbet er sluttet.
Fra dette Paradigma gives der dog mange Afvigelser. H(»s
en Del Arter optræde alle Generationer efter hinanden paa samme
Værtplante (f. Ex. Puccinia Violæ). Nogle mangle Sommersporer
(Gymnosporangium), andre Skaalrust (Puccinia suaveolens), nogle
ere endog reducerede til alene at have Hvilesporer og de af disse
udviklede Basidiesporer (Puccinia Malvacearum, Chrysomyxa
Abietis). Hos de Arter, som mangle Sommersporer, spire Hvile-
sporerne i Regelen strax, uden Overvintring. — Sommersporerne
frembyde ikke store Variationer; de ere i Regelen kugleformede,
sjeldnere noget valseformede [113, a] (Arter af Melampsora), mider-
tiden forsynede med Safttraade; hos en enkelt Slægt ere de kjede-
stillede (Coleosporium). — Hvilesporerne frembyde en større Rig-
dom paa Former; de kunne være eenrummede (Uromyces, Mélam-
psora), eller der kan under Udviklingen opstaa Skillevægge paa-
tværs (Puccinia, Phragmidiuvn) eller paalangs (JMLelampsova). —
Ogsaa Skaalrustformen frembyder adskillige Forskjelligheder. De
simplest byggede mangle Hylster (Peridium) og have tidligere
været henførte til en egen Slægt: Cæoma (f. Ex. hos Phragmi-
dium, Melampsora); de med Peridium forsynede ere i Begyndelsen
kugleformede, senere springe de op og ere i Randen forsynede
med en Kreds af fine Tænder [106, A], den gamle Slægt Æcidium
(f. Ex. hos Puccinia); sjeldnere er Peridiet i Spidsen frynset eller
det springer op ved Spalter paa Siderne [110], hvilke man har
kaldt Roestelia (hos Gymnosporangium.); de store sækformede
Skaalrust er benævnt Peridermium (Skaalrustformer paa Naale-
træer). De kjedestillede Æcidiesporer ere kugleformede eller
polyedriske [111, c], ofte med Mellemceller, som ved deres Hen-
visnen tjene til Frigørelsen af Sporerne. Disses Yderhinde har
ofte en ejendommelig Stavstruktur (Roestelia, Peridermium).
Ved Spiringen i Værtplanten trænge Basidiesporernes Spire’
traad sædvanlig gjemiem selve Væggen af Overhuden [107], medens