Den Systematiske Botanik

Protobasidiomycetes. 117 som i fugtig- Tilstand ere k jodfarvede og seigt g-eléagtige, i tør Tilstand gi aa og’ stive, forsynede med Aarer og- Folder; den udvendige Side er korthaaret, den indvendige beklædt med Hymeniet. Den voxer paa Stammer og Grene af gamle Hyldetræer. 5. Fam. Tremellaceæ, Bævresvampe. Frugtlegemet er i Regelen geléagtigt eller brusket, meget forskjelligt og uregel- mæssigt formet, skorpeagtig udbredt, topformet, bladformet, kruset og foldet. Den bævrende, gelatinøse Beskaffenhed fremkommer ved Opsvulmning- af det yderste Lag af Hyphe væggene, saa at disse 120. Tremella lutescens. I og II, Frugtlegemer i nat. Størr. HI, lodret Snit gjennem Frugtlegemet, b, Basidier, c, Knopceller. IV—VI, Basidier VII Basidie- spore med en Sekundærspore. VIII, en Basidiespore i gjæragtig Spiring (kulti- veret). IX, en knopcellebærende Hyphe (III-IX i omtr. 400 Ganges Forst.). smelte sammen og Hypherne ligge som tynde Traade i Slimmassen, der er omgivet af en strukturløs Hinde. Ved Udtørring svinder Frugtlegemet stærkt ind og faaer en hornagtig Beskaffenhed. Basidierne ere pæredannede eller kugleformede, og de dele sig før Sporedannelsen efter Længden over Kors i fire paa samme Højde staaende Celler, som hver udsender et langt Sterigma, der paa Frugtlegemets Overflade afsnører en Basidiespore [119, C, D], Knopcelledannelse er kjendt hos mange Arter og foregaaer dels paa den ved Basidiesporernes Spiring frembragte Hyphe, dels paa