Den Systematiske Botanik

132 Gastromycetes. i Hobe paa Træstammer; Ph. mutabilis, paa Træstød, er spiselig. — Purpurrøde Sporer have: Hypholoma, Psalliota, hvortil hører den.spiselige Champignon [132, 133], med Ring’ paa. Stokken, chokoladefarvede Laiueilei ,• den dyrkes paa Grund af sin Velsmag. — Sorte Sporer har Coprinarius II. Marasmiei med seigt, næsten læderagtigt og varigt Frugt- legeme, livide Sporer. Marasmius oreades danner store, regelmæssige Hexeringe paa Græsfælleder; den anvendes som Krydderi paa Mad. Panus stipticus med randstillet Stok, hobevis paa Træstød. Schizophyllum liar Lamellernes Eg1 spaltet paalangs, med tilbagerullede Rande. Lentinus danner en Overgang1 til Dædalea blandt Polyporaceerne. III. Russulei med kjødfuldt, skjørt Frugtlegeme, som er bygget af to forskjellige Systemer af Hypher; Sporerne piggede, hvide eller bleg- gule; mange ere giftige. Russula (Skjørhat) har i Regelen skjøre og tykke Lameller, som naa fra Stok til Rand; Hatten hyppig rød. — Lactarius (Mælkehat) har hvid eller gul Mælkesaft, som ofte er meget skarp. L. deliciosus har rodgul Mælkesaft; den er velsmagende; L. tor- minosus er giftig. > IV. Hygrophorei med fjerntstillede, tykke.og voxagtige Lameller, hvide Sporer. Af Hygrophorus voxer mange Arter med livlige Farver mellem Græs paa Enge og- Fælleder. — Nyctalis snylter paa større Padde- hatte; den udmærker sig ved sin rige Chlainydosporedannelse, medens Basidiesporerne ere stærkt tilbagetrængte. > V. Coprinei, Blækhatte, med meget biode, hurtig forgængelige Frugtlegemer, hindeagtig-e, lienflydende Lameller; Basidierne indbyrdes ad- skilte ved Safttraade. Coprinus liar kulsorte Sporer, voxer paa Gjødning; har undertiden Sklerotier. z VI. Paxillei med et kjødfuldt Frugtlegeme, hvis Lameller let løsnes fra Hatten og henimod Stokken ere netformig forbundne; de danne et Bindeled mellem Agaricineerne og Boletus. Z VII. Cantharellei, hvis Lameller ere reducerede til g-affelg-renede Foldei-, som ere nedløbende paa Stokken. Cantharellus cibarius (Vinge- svamp) [135] er blommegul; voxer i Skovbunden og er spiselig-. Har Slægt- skab med Craterellus. 2. Orden. Gastromycetes, Bugsvampe. Frugtlegemet er angiokarpisk, idet det er omgivet af et Peridie, der enten vedbliver at være lukket, saa at Sporerne først blive frie ved Forraadnelsen, eller det aabner sig paa forskj ellig Maade. Hos en enkelt Familie (Phallaceæ) bliver Sporelejet ved Modningen fuldstændig blottet, saa at Frugtlegemet her maa betragtes som hemiangiokarp. Frugtlegemerne ere hyppigst rundagtige, store og kjødfulde; det indenfor Peridiet liggende Væv kaldes Gleba, og i dette findes flere eller færre Kamre, livis Vægge ere beklædte med Sporelejet, der enten danner et sammenhængende Lag afBasiclier, eller disse udfylde hele Kamret. Basidierne bære i Regelen 4 Sporer, mider-