Den Systematiske Botanik

Muscineæ. 167 faae ofte en egen Form og- staa tættere end ellers, hvorved der dannes, hvad man har kaldt »en Blomst«. De hanlige Kjøns- organer kaldes Antlieridier (Anthera, Støvknap; Ud- seende) eller Sædgjemmer. De ere stilkede, kugle-, kølle- eller ægformede Legemer, hvis Væg er dannet af 1 Lag Celler [187], medens det Indre er et Væv af smaa, tær- iiingformecle Celler, hvoraf hver er Moder- celle for et Sædlegeme (Spermatozoid). Disse ere svagt skruesnoede Traade [188], som ere selvbevægelige i Vand og i Forenden bære to lange Svingtraade; i Bagenden ere de 188. Sædlegemer. 187. Marchantiapolymorpha; et modent Sædgjemme. gjerne lidt kølleformede og bære ofte der Cytoplasma-Rester, medens Sædlegemet selv er den omdannede Cellekjerne. Naar der er Vand tilstede, brister det modne Sædgjemme, og Indholdet kastes ud, livorpaa Sædlegemerne befries for deres Modercelle-Vægge og sværme om i Vandet, hvorved det kan lykkes dem at udføre Befrugtningen. De hunlige Kjønsorganer kaldes Archegonier Begyndelse, og yov^ Afkom) eller Æggjemmer. De ere flaske- formede Legemer [189], hvis nedre, tykkere Del har en af oftest 1—2 Cellelag dannet Væg, som omslutter den afrundede Ægcelle [k i 189 B]; den lange Hals er dannet af 1 Lag Celler (i 4—6 Længderækker) og omslutter nogle Celler, Hals-Kan alcelle rne [189 A], hvis Skillevægge før Befrugtningen blive til Slim; idet denne svulmer op i Vand, sprænges Halsen i Spidsen, Slimen træder tildels ud, bliver liggende foran Mundingen af Arcliegoniet, og virker paa lignende Maade som Arret og det ledende Cellevæv i Blomsterplanternes Støvvej ved at opfange og lede Sædlegemerne, ned til Ægcellen [189 B, ved m], med. hvis Cellekjerne de smelte sammen. Med. Hensyn til Ægcellens Dannelse kan endnu bemærkes, at Archegoniets nedre Del oprindelig omslutter den saakaldte »Centralcelle«; men kort før Befrugtningen ud- skilles imidlertid en lille, strax under Halsen liggende Celle, Bug- Kanalcellen, og den større, nedre Del bliver til Æg cellen.