Den Systematiske Botanik

Muscineæ. 169 De her omtalte Organer, Antheridier og Archegonier, findes med samme Grundtræk i Bygning, men med smaa Ændringer i Enkelthederne, hos alle følgende Kryptogamer (Pteridophyternes Række) og hos Gymno- spermerne. Disse Væxter kaldes derfor med eet Navn Archegoniater. Regn og Dug spille en stor Rolle ved Mossernes Befrugt- ning , thi uden Vand kan denne ikke foregaa. Forskjellige Bygnings- forhold tjene til at fremme den. Mellem Kjønsorganerne sidde ofte Safttraade eller Paraphyser, som ere lange, traad- eller kølleformede Legemer. Den kjønsløse Generation (Mosfrugten, Sporehuset, Sporo- goniet). Resultatet af Befrugtningen er, at .Ægcellen omgiver sig med en Cellevæg, og derpaa begynder en aldeles lovbestemt Celle- deling, ved hvilken en Kim opstaaer [189 C, indenfor Væggen a-a af Archegoniet; 190; 199 D, E], Denne Kim udvikler sig til et Sporehus, der bliver siddende paaModerplanten, ofte ernæret af denne, som om den var en med den sammenhørende Del; dens nederste Del, Foden [190 f; 199 D], trænger endog ofte dybt ned i Moderplantens Væv, men en Sammenvoxniiig med dette finder ikke Sted. Den mellemste Del af Sporehuset bliver til en kortere eller længere Stilk (Seta), og den øverste til selve det spore- dannende Gjemme, der senere, naar Sporerne ere modne, oftest forholder sig som en Kapsel og aabner sig paa en for de for- skellige Slægter forskjellig Vis [192, 193, 194, 195, 200]. Arche- goniets Grund, Calyptra, i hvis Indre Kapselen anlagdes, følger længei e ellei kor tei e Tid med i Væxten, men sprænges sædvanlig1 tilsidst paa en forskjellig, men for de enkelte Familier aldeles be- stemt Vis. Sporehuset er ofte i anatomisk Henseende rigere ud- styret end den kjønnede Generation; det har, f. Ex. hos Blad- mosserne, Spalteaabninger, medens denne ingen har. Den Gruppe af Celler, der inde i Sporehuset bliver til Urmoderceller for Sporerne, kaldes lier som hos Pteridophyterne Archesporium [190 t]. Dette er fordetmeste eet Cellelag. Hos Bladmosserne og Riccia danner det alene Sporemoderceller, men hos de fleste Halvmosser blive nogle Celler til Elaterer (Slyng- traade, 196 og 189) eller tjene som »Ammeceller« for Sporemoder- cellerne, der efterhaanden fortære den i dem ophobede Næring. Hos Anthoceros og næsten alle Bladmosser bliver en Vævmasse inde i Sporehusets Midte ikke til Archesporium, men danner den saakaldte »Søjle« eller »Columella« [190, 191]. Sporerne opstaa i Te trad er, d. e. 4 i hver Modercelle, i hvilken de oftest ligge ordnede tetraedrisk, hvorfor de faae Form