Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
180 Pteridophyta. Tuer, saaledes Sphagnum og- Polytrichum i arktiske Tundraer; den største Rolle spille de i de nordlige Lande; under Troperne er den langt ube- tydeligere. Ved Tørvemose-Dannelsen spille Arter af Hypnum og Polytrichum og-saa en Rolle ligesom Sphagnum. 3. Række. Pteridophyta (eller Cryptogamæ vasculares), Karkiyptogamer. Generationsskiftet er ligesaa tydeligt som hos Mosserne, men den kjønnede Generation er blot dannet af en løv- lignende Forkim (Protliallium), der umiddelbart bærer Kjøns- organerne, Antheridier og Archegonier, og den ukjønnede Generation, der opstaaer ved Ægcellens Befrugtning, er ikke længer et enkelt, kort levende Sporehus, men den højt udviklede, almin- delig mangeaarige, med Stængel, Blad og ægte Rødder udstyrede Plante (»Bregne«, »Padderokke« osv.), der paa sine Blade bærer Sporehuse. Ledningsstrenge findes, ere højt udviklede og lukkede, hos de fleste koncentriske (perileptoniatiske). Den kjønnede Generation eller Forkimen er lier altid et Thailus, om end ikke altid grønt og bladagtigt [205, 215, 222, 229, 235 o. a.]; den er meget lille selv der, hvor den er mægtigst udviklet; den er dannet alene af parenchymatiske Celler, ernæres ved Haar-Rødder (Rhizoider), og døer efter Befrugtningen. Antheridierne vise temmelig forskjellig Bygning, der dog maa opfattes som beroende paa en mere eller mindre gjenn emført Reduktion af den samme til Grund liggende Type, som fandtes hos Mosserne. De omtales under de enkelte Ordener. Sæd- legemerne ere overalt skruesnoede, selvbevægelige Protoplasma- legemer med oftest mange, fine Svingtraade i Forenden [206, 223, 234]; de dannes hovedsagelig af Modercellens Kjerne og slæbe ofte en Stund Cytoplasma-Rester om med sig, hængende ved deres Bagende. Ar c he g o nierne ere mere eiisformecle gjennem hele Rækken og tillige i nøjere Overensstemmelse med Mossernes. Som hos