Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
Filicinæ.
[206]; de bestaa som hos Mosserne af en af 1 Cellelag dannet
Væg, der omslutter en Mængde Moderceller for Sædlegemer
(A og B), som udkastes, naar det modne Antheridium sprænges
ved Vandoptagelse, hvorpaa deres Vægge opløses og de stærkt
skruesnoede Sædlegemer befries [s i 206]. Man har iagttaget
dem under deres Indtrængen i Archegonierne og seet dem optages
i Ægcellen.
Den kjønsløse Generation. Den ved Befrugtningen dannede
Kims (se Fig. 202 og Fig. 205) 1ste Blad, »Kimbladet«, er
205. Forkim (f-f) af
Venushaar (Adiantum
Capillus Veneris) med en
ung Plante, hvis 1ste Blad
er b, og Rødder r-r; h-h
ere Haar-Rødderne paa
Forkimen (c. 30 G. forst.).
206. Antheridier af Venushaar, 550 Gange forst.,
A er umodent, B modent, men uaabnet, C aabnet og
ifærd med at udtømme Sædlegemerne (s); de sidst
udkomne ligge endnu sammenrullede i deres Moder-
celler, de andre have rullet sig op og slæbe deres
Cytoplasma-Rester (b) afsted med sig; f, Forkimen.
altid lille og meget simpelt i Form; de senere Blade blive trinvis
fuldkomnere, indtil den endelige, blivende Bladform er naaet. —
Stængelen er oftest en underjordisk eller halvt overjordisk Rod-
stok, og kun hos de tropiske, palmelignende Bregnetræer hæver
den sig højt ivejret som en træagtig, med Bladar eller Bladrester
bedækket Stamme [207, 203]: visse Arters Stamme inclliylles i et
tæt Væv af Luftrødder (Dicksonia antartica). Er Rodstokken
vandret, saa ere Stængelstykkerne oftest strakte, og Bladene staa
i 2 Rækker, som hos Engelsød (Polypodium vulgare), Ørnebregnen