Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Leptosporangiatæ. 195 Rande Illod hinanden. Vldgare. — Blechnum (B.spicant, Kambregne; det frugtbare Lov er forskjelligt fra det golde, har smallere Afsnit, der paa (Tnderfladen næsten ganske da'kkes af Frugthobe, hvorfor de ere meget mørkere brune end de golde). — Ceterach, Slør rudimentært eller mangler. 5. Frugthobe kredsrunde og dækkede af et skjold- eller nyreformet Slør. — Aspidium [211 B]; Bladene løsne sig ikke fra Rodstokken med en glat Arflade. A. Filix mas; A. spinulosum. Phegopteris mangler Slør; P. Dryopteris og polypodioides. 6. Sløret sidder mider Frugthoben og har Form som et eensidigt Skjæl (Cystopteris, Struthiopteris), eller som et Bæger eller en Skaal, der hos Woodsia kan være stærkt fliget [212 C, D]. 212. A, Asplen^um. B, Scolopendrium. C, Woodsia; D, enkelt Frugthob af samme. E, Cyathea; Sporehusene ere faldne af i de øvre Frugthobe. (Alle forstørrede). 7. Frugthobene i Bladranden, .siddende paa en Nerve-Ende; halvt bægerforinet Slør. Davallia. Mest trop. Arter; 1 i S. Eur. Denne Orden er den største (c. 2800 Arter); de fleste Arter ere fleraarige Urter, nogle faa ere Træer. Som Stueplanter dyrkes: Arter af Gymnogramme (Trop. Am.), Lomaria. Nephrolepis, Pteris (Pt. serrulata, cretica). Officinel. Aspidium Filiæ mas, Rhizom og Bladrester. — Arter af Alsophila og Cibotium give Penghawar Djambi. Rhizomet af Pteridium aquilinum var. esculenlum er saa stivelserigt, at det anvendes som Fødemiddel. De andre Familier af ægte Bregner afvige fra Polypodiaceerne især ved Sporehusets Ringdaunelse og Opspringning, dets Befæstningsmaade og Udvikling, Forskjelligheder i Forkimdannelsen ni. in. De vigtigste ere: 8. Fani. Hymenophyllaceæ, til hvilke høre de laveste, mest moslignende Bregner, hvis Blade udenfor Nerverne oftest ere dannede af kun 1 Lag Celler, hvorfor Spalteaabninger ogsaa mangle, og som ogsaa i Forkimdannelsen minde om Mosserne. Sori randstillede paa nøgne Nerveender, der omgives af bægerformed e Slør. Sporehuse siddende, Ring tværstillet (ækvatorial). Hymenophyllum (H. Tunbridgense i Eur.), 13*