Den Systematiske Botanik

14 Conjugatæ. flyde efter Opløsning af den adskillende Væg sammen som to Vanddraaber, næsten uden Spor af forudgaaende Contraction, saa at Zygotens Membran i Regelen kommer til at ligge umiddelbart ind til de copulerende Cellers. Hos de øvrige lægge de copu- lerende Celler sig enten korsvis (f. Ex. hos Cosmarium [9 d], Stau- rastrum m. fl.) eller parallel (f. Fx. Penium, Closterium m. fl.) og udsende fra Midten af den Side, de vende til hinanden, en kort Copulationskanal [9 d], som svulmer halvkugleformet op; efter Op- løsning af den adskillende Væg forene de to Aplanogameter sig i den opsvulmede Copulationskanal [9 e], som ofte er omgiven af et Slimhylster. Zygoten, som ofte er kugleformet, er omgiven af en tyk Membran, der bestaaer af 3 Lag, hvoraf det yderste kan have 10. Desmidiaceer ; A. Closterium moniliferum; B. Penium crassiusculum; C. Micra- sterias truncata (seet forfra og ovenfra); D. Euastrum elegans; E. Staurastrum mu- ticum (seet ovenfra). enkelte [9 f] eller forgrenede Pigge, eller anden Sculptur; hos visse forbliver den dog altid glat (f. Ex. Tetmemorus, Pesmidium). Af- vigelser fra denne Copulationsmaade kunne forekomme indenfor visse Slægter (f. Ex. Closterium, Penium). Ved Zygotens Spiring træder Indholdet ud, omgivet af Væggens inderste Lag [9 g, h] og deler sig i Almindelighed i to Dele, som udvikle sig til to korsvis stillede nye Individer [9i], der kunne have en noget simplere Sculptur, end Arten ellers besidder. De hyppigste Slægter ere: A. Cellerne enlige: Mesotænium, Penium [10 B], Cylindro- cystis, Euastrum [10 D], Micrasterias [10 C], Cosmarium [8, 9], Xanthidium, Staurastrum [10 E], Pleurotænium, Docidium, Tet- niemorus, Closterium [10 A], Spirotænia.