Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
216 Kryptogamer og Phanerogamer. hos Ulvefødderne [269, 272, 273 H; jvfr. 230, 239]. Hos Taxen sidder det nøgne Æg paa Spidsen af en kort Gren [264]. Hos alle disse Væxter ere Æggene altsaa nøgne, d. e. ikke inde- sluttede i noget lukket Ruin, ialtfalcl i Bestøvningstiden; heraf Navnet Grymnospermæ(Nøgenfrøede). Hos de højere Blomster- planter, Rækken Angiospermæ (Dækfrøede), sidde Æggene i de allerfleste Tilfælde tydelig paa Randen eller paa den øvre Flade af Frugtbladene, eller ved deres Grimd, men disse lukke sig sammen om Æggene, som derfor sidde indesluttede i et lukket Rum, Frugtknuden. I enkelte Tilfælde, f. Ex. hos Polygonaceerne, sidder et Æg tilsyneladende som hos Taxen paa Spidsen af selve Stængelen, i andre Tilfælde, som hos Primulaceerne, mange Æg tilsyneladende paa den særlig til Ægstol udviklede Stængelspids, men ogsaa i disse Tilfælde er det muligt og rigtigt at antage, at de i Virkeligheden sidde paa Frugtblade. Det hele sammenlukkede Frugtblad eller den sammenvoxede Samling af Frugtblade, hvis der er flere, kaldes Støvvej (Pistil); dennes øverste Del, der udvikles paa særlig Maade, for at Støvkornene der kunne opfanges og spire, kaldes Arret (Stigma). De sammenvoxede Rande af et Frugtblad, der bære Æggene, kaldes Bugs øm; Ryggen af Frugt- bladet danner Rygsømmen. Analog med Angiospermerne staa Marsiliaceerne blandt Vandbregnerne; deres Sporehuse ere paa til- svarende Maade indesluttede i sammenlukkede Bladflige. Samtlige Støvblade i en Blomst betegnes med eet Navn: Andrøceet (»Hanboet«: Mand; oixog, Bolig). Samtlige Frugt- blade, hvad enten de ere frie indbyrdes eller forenede i 1 Støvvej, kaldes G-ynøceet (egl. »Hunboet«: ywrj, Kvinde; otxo$). Sporehusene. Mossernes kjønsløse Generation er Kapselen, i hvilken Sporerne opstaa i Tetracler i Modercellerne. Hos Fili- cinerne tage Sporehusene sit Udspring enten fra enkelte Celler (Leptosporangiaterne) eller, hvad der vel er at betragte som et ældre Standpunkt, fra en Cellegruppe (Eusporangiaterne). I begge Tilfælde kan der i et ældre Sporehus skjelnes mellem tre Væv, som have forskjellig Betydning [204]: 1) et yderste, oftest af 1 Cellelag dannet Parti, Sporehus-Væggen, i hvilken der findes en saaclan forskjellig Cellebygning, at den ved Udtørring brister paa bestemt Maade. 2) En inderste Cellegruppe, der er de af et »Arche- sporium« udviklede Moder cel ler for de ved Tetradedeling dan- nede Sporer. .3) Et mellem disse to liggende Parti, som opløses før Modenheden; cle Cellelag, som umiddelbart omgive de spore-