Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
Kryptogamer og Phanerogamer.
hos Ulvefødderne [269, 272, 273 H; jvfr. 230, 239]. Hos Taxen
sidder det nøgne Æg paa Spidsen af en kort Gren [264]. Hos
alle disse Væxter ere Æggene altsaa nøgne, d. e. ikke inde-
sluttede i noget lukket Ruin, ialtfalcl i Bestøvningstiden; heraf
Navnet Grymnospermæ(Nøgenfrøede). Hos de højere Blomster-
planter, Rækken Angiospermæ (Dækfrøede), sidde Æggene i
de allerfleste Tilfælde tydelig paa Randen eller paa den øvre Flade
af Frugtbladene, eller ved deres Grimd, men disse lukke sig sammen
om Æggene, som derfor sidde indesluttede i et lukket Rum,
Frugtknuden. I enkelte Tilfælde, f. Ex. hos Polygonaceerne,
sidder et Æg tilsyneladende som hos Taxen paa Spidsen af selve
Stængelen, i andre Tilfælde, som hos Primulaceerne, mange Æg
tilsyneladende paa den særlig til Ægstol udviklede Stængelspids,
men ogsaa i disse Tilfælde er det muligt og rigtigt at antage, at
de i Virkeligheden sidde paa Frugtblade. Det hele sammenlukkede
Frugtblad eller den sammenvoxede Samling af Frugtblade, hvis der
er flere, kaldes Støvvej (Pistil); dennes øverste Del, der udvikles
paa særlig Maade, for at Støvkornene der kunne opfanges og
spire, kaldes Arret (Stigma). De sammenvoxede Rande af et
Frugtblad, der bære Æggene, kaldes Bugs øm; Ryggen af Frugt-
bladet danner Rygsømmen. Analog med Angiospermerne staa
Marsiliaceerne blandt Vandbregnerne; deres Sporehuse ere paa til-
svarende Maade indesluttede i sammenlukkede Bladflige.
Samtlige Støvblade i en Blomst betegnes med eet Navn:
Andrøceet (»Hanboet«: Mand; oixog, Bolig). Samtlige Frugt-
blade, hvad enten de ere frie indbyrdes eller forenede i 1 Støvvej,
kaldes G-ynøceet (egl. »Hunboet«: ywrj, Kvinde; otxo$).
Sporehusene. Mossernes kjønsløse Generation er Kapselen,
i hvilken Sporerne opstaa i Tetracler i Modercellerne. Hos Fili-
cinerne tage Sporehusene sit Udspring enten fra enkelte Celler
(Leptosporangiaterne) eller, hvad der vel er at betragte som et
ældre Standpunkt, fra en Cellegruppe (Eusporangiaterne). I begge
Tilfælde kan der i et ældre Sporehus skjelnes mellem tre Væv,
som have forskjellig Betydning [204]: 1) et yderste, oftest af 1 Cellelag
dannet Parti, Sporehus-Væggen, i hvilken der findes en saaclan
forskjellig Cellebygning, at den ved Udtørring brister paa bestemt
Maade. 2) En inderste Cellegruppe, der er de af et »Arche-
sporium« udviklede Moder cel ler for de ved Tetradedeling dan-
nede Sporer. .3) Et mellem disse to liggende Parti, som opløses
før Modenheden; cle Cellelag, som umiddelbart omgive de spore-