Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Kryptogamer og Phaneroganier. 225 kjernen, og ved hvilken der fremkommer et parenchymatisk Celle- væv, »Frøhviden«, som maaske bør opfattes som virkelig homolog med de Nøgenfrøedes Endospei Dækfrøedes Frøhvide dannes i to Sæt med en mellemliggende Afbrydelse: først dannes den primære Frøhvide, som gaaer til Grunde efter Befrugtningen paa een Celle nær, der fortsætter U dviklingen, hvorved den først af primordiale, senere af fuld- komne Celler dannede egentlige Frøhvide opstaaer. Denne i Kimsækken dannede Frøhvide kaldes »E n d o s p e r m«; i enkelte Tilfælde tjene Væv, der stamme fra Ægkjernen, som Frøhvide, der da kaldes »Pe- ris p e r m«. Hos mange Væxter existerer der endnu i det m o cl n e ■in; Forskjellen vil være den, at de 255. Skematisk Længdesnit gjennem et omvendt Æg kort efter Befrugtningen; a og i, de to Hinder; f, Frøstrengen; k, Kjernen. S, Kimsækken med den be- gyndende Frøhvidedannelse. E, Kimen. P, Støvrøret, som gjennem Ægmunden, n, er trængt ned til Ægcellen. Frø en næringsrig Frøhvide, som først under Spiringen for- tæres af Kimen; disse siges at have »Frø med Frøhvide«. Hos andre bruges den dannede Frøhvide allerede, før Kimen er helt udviklet, til dens Ernæring, og det modne Frø er »frøhvideløst«. Foruden de Forandringer, som Befrugtningen fremkalder i Ægget selv, giver den ogsaa Stødet til en Række Forandringer i hele det Skud, som bærer Ægget. Bloster, Støvblade og Griffel pleje at visne, fordi deres Rolle er tilende; Frugtknudens Væv voxe og omdannes til »Frøgjemme«. Den hele paa Grund af Be- frugtningen omdannede Støvvej af en Blomst betegnes Frugt; dennes to Dele ere Frøgjemmet og Frøene; efter Frøgjeinmets Beskaffenhed er den en Kapsel, Nød, Bær eller Stenfrugt. Det for Phanerogamerne mest Karakteristiske ligger ikke i Blomsterdannelsen (om de end ret heldig kunne benævnes »Blomster- planter«), thi Equisetiner og Lycopodiner have lige saa stærkt metamorphoserede Forplantningsskud som visse Gyninospermer og- andre Phaneroganier; det ligger for den kjonnede Generations Vedkommende 1) i dens stærke Reduktion, 2) i Mikrosporens (Støvkornets) Overførelse til Makrosporangiet og dens Spiring med. Warming: Syst. Botanik. 3. Udg. 15