Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kryptogamer og Phaneroganier.
225
kjernen, og ved hvilken der fremkommer et parenchymatisk Celle-
væv, »Frøhviden«, som maaske bør opfattes som virkelig homolog
med de Nøgenfrøedes Endospei
Dækfrøedes Frøhvide dannes i
to Sæt med en mellemliggende
Afbrydelse: først dannes den
primære Frøhvide, som gaaer til
Grunde efter Befrugtningen paa
een Celle nær, der fortsætter
U dviklingen, hvorved den først
af primordiale, senere af fuld-
komne Celler dannede egentlige
Frøhvide opstaaer. Denne i
Kimsækken dannede Frøhvide
kaldes »E n d o s p e r m«; i
enkelte Tilfælde tjene Væv, der
stamme fra Ægkjernen, som
Frøhvide, der da kaldes »Pe-
ris p e r m«. Hos mange Væxter
existerer der endnu i det m o cl n e
■in; Forskjellen vil være den, at de
255. Skematisk Længdesnit gjennem et
omvendt Æg kort efter Befrugtningen;
a og i, de to Hinder; f, Frøstrengen;
k, Kjernen. S, Kimsækken med den be-
gyndende Frøhvidedannelse. E, Kimen.
P, Støvrøret, som gjennem Ægmunden, n,
er trængt ned til Ægcellen.
Frø en næringsrig Frøhvide, som først under Spiringen for-
tæres af Kimen; disse siges at have »Frø med Frøhvide«. Hos
andre bruges den dannede Frøhvide allerede, før Kimen er helt
udviklet, til dens Ernæring, og det modne Frø er »frøhvideløst«.
Foruden de Forandringer, som Befrugtningen fremkalder i
Ægget selv, giver den ogsaa Stødet til en Række Forandringer i
hele det Skud, som bærer Ægget. Bloster, Støvblade og Griffel
pleje at visne, fordi deres Rolle er tilende; Frugtknudens Væv
voxe og omdannes til »Frøgjemme«. Den hele paa Grund af Be-
frugtningen omdannede Støvvej af en Blomst betegnes Frugt;
dennes to Dele ere Frøgjemmet og Frøene; efter Frøgjeinmets
Beskaffenhed er den en Kapsel, Nød, Bær eller Stenfrugt.
Det for Phanerogamerne mest Karakteristiske ligger ikke i
Blomsterdannelsen (om de end ret heldig kunne benævnes »Blomster-
planter«), thi Equisetiner og Lycopodiner have lige saa stærkt
metamorphoserede Forplantningsskud som visse Gyninospermer og-
andre Phaneroganier; det ligger for den kjonnede Generations
Vedkommende 1) i dens stærke Reduktion, 2) i Mikrosporens
(Støvkornets) Overførelse til Makrosporangiet og dens Spiring med.
Warming: Syst. Botanik. 3. Udg.
15