Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Protococcoideæ. 17 Forplantning mangler, eller foregaaer ved. isogam, sjelden ved oogam Befrugtning. Nogle ere med en Stilk fæstede til andre Gjenstande (Chara- cium [21]), andre forekomme som »Endophyter« *) i Vævet hos visse Mosser eller Phanerogamer, f. Ex. Ghlorochytrium Lemnæ i Lemna trisulca; Endosphæra i Bladene af Potamogeton, Mentha aquatica og Peplis Portula; Phyllobium i Bladene af Lysimachia Nummu- laria, Ajuga, Cldora og Græsarter; Scotinosphæra i Bladene af Hypnum og Lemna trisulca; de fleste leve dog frit i Vand og paa fugtige Steder. Mange tidligere herhen førte Arter have vrist sig at være Udviklingsstadier af højere Alger. 1. Fam. Volvocaceæ. Individerne, som enten ere 1- eller flercellede, ere under den væsentligste Del af deres Liv frit svøm- mende og besidde i Regelen et Hylster, hvorigjennem der fra hver Celle rager 2—6 Cilier frem. Den neutrale Formering foregaaer ved Deling af alle eller nogle faa af Individets Celler, hos nogle desuden som et Palmellastadiuni; den kjønslige Forplantning fore- gaaer ved isogam eller oogam Befrugtning. Volvocaceerne maa ansees for at indeslutte de oprindeligste Former af Chlorophyceer, blandt andet fordi det bevægelige Stadium her er det mest fremtrædende; de danne ogsaa Forbindelsesleddet med de dyriske Flagellater, og maaske vil man blandt dem kunne vente at finde Mellem- former til de lavest staaende Phæophyceer (Syngeneticæ). Fra Volvoca-" ceerne kunne tre Rækker af grønne Alger formodes at have taget deres Udspring: Conjuga t erne (Desmidiacece), som have mistet Sværmestadierne, men hvis Copulation nærmest slutter sig til Befrugtningen hos Chlamy- domonas Pulvisciiliis, og Protococcaceerne, hvor de vegetative Delinger ere forsvundne, medens Sværmestadier vedblivende findes, om de end ere afkortere Varighed, samt Te t r a s p o r aceerne, hvor de vegetative De- linger ere niere fremtrædende, medens Sværmestadierne træde noget mere tilbage. A. Encellede Individer. De vigtigste Slægter ere: Ghlamydomonas, Sphærella, Phacotus. — Sphærella niv alis er den Alge, som fremkalder det fra de højere Bjerges og Polarlandenes Is- og Snemarker bekjendte Fænomen: »rød Sne«. Det røde Farvestof, der optræder hos denne og andre Grønalger, især i de hvilende Celler, fremkommer ved en Omdannelse af Chlorophyllet. Phacotus lenticularis har et af Kalk incrusteret Hylster, som ved Døden eller efter Delingen springer op i to Halvdele. ’) évåor, indeni; ovror, Plante. Warming: Syst. Botanik. 3. Udg.