Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Protococcoideæ.
17
Forplantning mangler, eller foregaaer ved. isogam, sjelden ved
oogam Befrugtning.
Nogle ere med en Stilk fæstede til andre Gjenstande (Chara-
cium [21]), andre forekomme som »Endophyter« *) i Vævet hos visse
Mosser eller Phanerogamer, f. Ex. Ghlorochytrium Lemnæ i Lemna
trisulca; Endosphæra i Bladene af Potamogeton, Mentha aquatica
og Peplis Portula; Phyllobium i Bladene af Lysimachia Nummu-
laria, Ajuga, Cldora og Græsarter; Scotinosphæra i Bladene af
Hypnum og Lemna trisulca; de fleste leve dog frit i Vand og
paa fugtige Steder. Mange tidligere herhen førte Arter have vrist
sig at være Udviklingsstadier af højere Alger.
1. Fam. Volvocaceæ. Individerne, som enten ere 1- eller
flercellede, ere under den væsentligste Del af deres Liv frit svøm-
mende og besidde i Regelen et Hylster, hvorigjennem der fra hver
Celle rager 2—6 Cilier frem. Den neutrale Formering foregaaer
ved Deling af alle eller nogle faa af Individets Celler, hos nogle
desuden som et Palmellastadiuni; den kjønslige Forplantning fore-
gaaer ved isogam eller oogam Befrugtning.
Volvocaceerne maa ansees for at indeslutte de oprindeligste Former
af Chlorophyceer, blandt andet fordi det bevægelige Stadium her er det
mest fremtrædende; de danne ogsaa Forbindelsesleddet med de dyriske
Flagellater, og maaske vil man blandt dem kunne vente at finde Mellem-
former til de lavest staaende Phæophyceer (Syngeneticæ). Fra Volvoca-"
ceerne kunne tre Rækker af grønne Alger formodes at have taget deres
Udspring: Conjuga t erne (Desmidiacece), som have mistet Sværmestadierne,
men hvis Copulation nærmest slutter sig til Befrugtningen hos Chlamy-
domonas Pulvisciiliis, og Protococcaceerne, hvor de vegetative Delinger
ere forsvundne, medens Sværmestadier vedblivende findes, om de end ere
afkortere Varighed, samt Te t r a s p o r aceerne, hvor de vegetative De-
linger ere niere fremtrædende, medens Sværmestadierne træde noget mere
tilbage.
A. Encellede Individer. De vigtigste Slægter ere:
Ghlamydomonas, Sphærella, Phacotus. — Sphærella niv alis er den
Alge, som fremkalder det fra de højere Bjerges og Polarlandenes
Is- og Snemarker bekjendte Fænomen: »rød Sne«. Det røde
Farvestof, der optræder hos denne og andre Grønalger, især i de
hvilende Celler, fremkommer ved en Omdannelse af Chlorophyllet.
Phacotus lenticularis har et af Kalk incrusteret Hylster,
som ved Døden eller efter Delingen springer op i to Halvdele.
’) évåor, indeni; ovror, Plante.
Warming: Syst. Botanik. 3. Udg.