Den Systematiske Botanik

Spadicifloræ. 277 9 yderst, c? i Midten; Zostera frembyder noget lignende. — Meget af- vigende er ligeledes Pistia, en svømmende, haaret, rosetbladet Vandplante; ogsaa her er Kolben sammenvoxet med Hylsteret; forneden sidder en ?- Blomst, bestaaende af en 1-rummet Støvvej, foroven flere cT-Blomster, be- staaende af 2 sammenvoxede Støvblade. Biolog’i. Blomsterstandene ere indrettede til Insektbestøvning; de ere proterogyne, idet de klæbrige, næsten siddende Ar komme til Ud- vikling og visne, før Støvknapperne aabne sig, hvilket ofte skeer med Porer i Spidsen; enkelte blive dog selvbestøvede, idet Støv fra de højere siddende c?-Bl. falde ned paa og hos nogle formodes Sneglebestøvning. De farvede Hylsterblade og’ den ofte farvede, nøgne Kolbespids hos visse Slægter tjene ligesom de farvede Kronblade i andre Familier; under Blomstringen udvikles ofte en stærk Lugt. Mærkelig er Arum maculatum: smaa Fluer og Myg krybe ned i Hylsteret mellem de golde Legemer b i Fig. 301, der netop findes dér, hvor Hylsteret er indsnøret, og som forhindre Insekterne fra at komme ud ig’jen; imidlertid ere Arrene istand til at modtage det mulig medbragte Støv; efter Bestøvningen visne de og udskille smaa Honningdraaber som Løn for Fangerne, og efter at Støvknapperne (m) have aabnet sig og overstøvet disse, visner Børstekransen, og Insekterne kunne opsøge og bestøve en anden Blomsterstand. — Hos mange er iagt- taget en stærk Varmeudvikling (i Forbindelse med Kulsyredannelse) under Blomstringen; Kolben kan opvarmes indtil 30° C. over Luftens Varme. — Endelig optage mange Arter under visse Forhold ved Rodtrykket saa store Mængder af Vand, at der atter udskilles Vand draabevis gjennem Bladspidserne, hvad vor alm. dyrkede »Kalia« viser. 100 SI. med 900 Arter. Deres Hjem er Troperne, især SAm., OInd. og de ind. Øer, hvor de fortrinsvis findes i skyggefulde, fugtige Skove som falske Snyltere paa Træerne, og ved Flodbredderne. Udenfor Troperne findes faa. Acorus Calamus er indført i Europa fra Asien for omtr. 300 Aar siden; hos os sætter den ikke Frugt, fordi Støvet er slet. Indenlandske ere desuden Arum maculatum (dansk Ingefær) og Calla pa- lustris. Colocasia antiquorum er fra Indien og Polynesien, Alocasia macro- rhiza ligesaa. Anv. Mange Slægter have skarpe, endog- giffige Emner (f. Ex. Dieffenbachia, Lagenandra, Arum}, men de fjernes let ved Kogning o. 1., og de melstofrige Rodstokke af mange Arter, Caladium, Colocasia (C. antiquorum, esculenta o. a.; »Tarro«) ere i Troperne et vigtig-t Nærings- middel. Et Særsyn i Fam. er den stærkt aromatiske Rodstok af Kalmus. Offic. »Rhizoma Calami« af Acorus. 1 Ph. S. desuden »Rhiz. ari« af Arum maculatum. Flere ere Prydplanter, hos os især Zantedeschia æthiopica (SAfr.), alm. kaldt »Kalia«, og Monstera deliciosa. 6. Fam. Lemnaceæ, Andemadfamilien. Den mest reducerede Form af de Kolbeblomstrede. Det er frit svømmende Vandplanter, hvis vegetative System seer ud som smaa bladformede Legemer [303 f-f], fra hvilke Rødder hænge ned, og som forgrene sig, idet et nyt Legeme af samme Form udspringer fra en lommeformet