Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Liliifloræ.
281
hannet). Støvknapperne vende oftest udad. Støvvejen har 3
frie Grifler [304 A, D]; Frugten er en Kapsel med skillevæg-
delende Opspringning [E]. Kimen er meget lille [F]. Jordstæng-
lerne ere oftest Knolde eller Rodstokke, sjeldent Løg.
A. Veratreæ. Veratrum (Foldblad); fleraarige Urter med.
høje, straktleddede Stængler og brede, foldede Blade; Blomsterne
andromonøciske, med frie, fladt udbredte Blosterblade [A], kugle-
runde Støvknapper, og stillede i en Top. — Zygadenus, Melanthium,
Schænocaulon, Uvularia, Tricyrtis.
B. Tofielclieæ. — Narthecium og Tofieldia have roset-
stillede, toradede, paa Kant stillede (sværddannede) Blade; Klaser
eller Ax. Narthecium afviger fra Familiekarakteren ved den enkelte
Griffel og rumdelende Kapsel-Opspringning; Tofieldia ved de indad-
vendte Knapper. De nærme sig derved til Liliaceæ. Narthecium
har giftige Emner som mange andre Colchicaceer.
C. Colchiceæ. — Colchicum (Tidløs); fleraarige Urter med
et langt, tragtformet, s am bladet Bloster og indadvendte Støv-
knapper. Blomsten af C. autumnale skyder umiddelbart op fra
Jordstængelen, der væsentlig er en af 1 Stængelstykke dannet
Knold. Den blomstrer om Efteraaret uden Løvblade (deraf Navnet:
»nøgne Jomfruer«); om Foraaret komme disse, der ere grundstillede, til-
syne tillige med Frugten (deraf Navnet: »Tidløs«). Blomsten er proterogyn ;
bestøves ved Insekter (Humier o. a.), der søge den af de frie Dele af
Støvbladene og ikke dybt i Røret dannede Honning. Ved Rørets Længde
tilstræbes her en Beskyttelse af Frugten, ikke som ellers af Honningen.
— Bulbocodium og Merendera med langneglede, frie, men rørformet sammen-
sluttede Blosterblade.
175 Arter, især i NAm. og SAfr. Tofieldia er en arktisk Plante.
— Familien kaldes «Griftlilier«, fordi den er saa rig paa skarpe, giftige
Alkaloider (Colchicin, Veratrin o. a.). Offic. ere Frøene af Colchicum
autumnale (Eur.) og Schænocaulon officinale (fra Mexico), og Rodstokkene
af Veratrum album (hvid Nyserod; Mellem-Europas Bjerge).
2. Fam. Liliaceæ, Liliefamilien. Blomsten som hos Colchica-
ceerne, men med indadvendte Støvknapper; en undersædig
Blomst med een Griffel; 3-rummet Kapsel med rum del en de
Opspringning. — De fleste ere Urter med Løg [305]; Blomster-
standen er endestillet. Hos tiere Arter finder en Formering Sted
ved Kimløg fra Axlerne af Løvbladede (f. Ex. Litium bulbiferum, lanci-
folium o. a., Gagea lancifolia osv.), eller af Højbladene i Blomsterstandene
(f. Ex. mange Arter Allium); hos mange Arter dannes der en stor Mængde»
som Løg uddannede Knopper i samme Løgskjæls Axel (sidestillede,
accessoriske Knopper), og hos nogle er Knopdannelse paa Blade hyppig-