Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Liliifloræ. 281 hannet). Støvknapperne vende oftest udad. Støvvejen har 3 frie Grifler [304 A, D]; Frugten er en Kapsel med skillevæg- delende Opspringning [E]. Kimen er meget lille [F]. Jordstæng- lerne ere oftest Knolde eller Rodstokke, sjeldent Løg. A. Veratreæ. Veratrum (Foldblad); fleraarige Urter med. høje, straktleddede Stængler og brede, foldede Blade; Blomsterne andromonøciske, med frie, fladt udbredte Blosterblade [A], kugle- runde Støvknapper, og stillede i en Top. — Zygadenus, Melanthium, Schænocaulon, Uvularia, Tricyrtis. B. Tofielclieæ. — Narthecium og Tofieldia have roset- stillede, toradede, paa Kant stillede (sværddannede) Blade; Klaser eller Ax. Narthecium afviger fra Familiekarakteren ved den enkelte Griffel og rumdelende Kapsel-Opspringning; Tofieldia ved de indad- vendte Knapper. De nærme sig derved til Liliaceæ. Narthecium har giftige Emner som mange andre Colchicaceer. C. Colchiceæ. — Colchicum (Tidløs); fleraarige Urter med et langt, tragtformet, s am bladet Bloster og indadvendte Støv- knapper. Blomsten af C. autumnale skyder umiddelbart op fra Jordstængelen, der væsentlig er en af 1 Stængelstykke dannet Knold. Den blomstrer om Efteraaret uden Løvblade (deraf Navnet: »nøgne Jomfruer«); om Foraaret komme disse, der ere grundstillede, til- syne tillige med Frugten (deraf Navnet: »Tidløs«). Blomsten er proterogyn ; bestøves ved Insekter (Humier o. a.), der søge den af de frie Dele af Støvbladene og ikke dybt i Røret dannede Honning. Ved Rørets Længde tilstræbes her en Beskyttelse af Frugten, ikke som ellers af Honningen. — Bulbocodium og Merendera med langneglede, frie, men rørformet sammen- sluttede Blosterblade. 175 Arter, især i NAm. og SAfr. Tofieldia er en arktisk Plante. — Familien kaldes «Griftlilier«, fordi den er saa rig paa skarpe, giftige Alkaloider (Colchicin, Veratrin o. a.). Offic. ere Frøene af Colchicum autumnale (Eur.) og Schænocaulon officinale (fra Mexico), og Rodstokkene af Veratrum album (hvid Nyserod; Mellem-Europas Bjerge). 2. Fam. Liliaceæ, Liliefamilien. Blomsten som hos Colchica- ceerne, men med indadvendte Støvknapper; en undersædig Blomst med een Griffel; 3-rummet Kapsel med rum del en de Opspringning. — De fleste ere Urter med Løg [305]; Blomster- standen er endestillet. Hos tiere Arter finder en Formering Sted ved Kimløg fra Axlerne af Løvbladede (f. Ex. Litium bulbiferum, lanci- folium o. a., Gagea lancifolia osv.), eller af Højbladene i Blomsterstandene (f. Ex. mange Arter Allium); hos mange Arter dannes der en stor Mængde» som Løg uddannede Knopper i samme Løgskjæls Axel (sidestillede, accessoriske Knopper), og hos nogle er Knopdannelse paa Blade hyppig-