Den Systematiske Botanik

286 Liliifloræ. tilhøjre og til venstre staaende Sideaxer i denne ere almindelig- Blomster. Polygam. — Ruscus er en sydeuropæisk Busk med blad- lignende, elliptiske Grene, der staa i Axlen af skjælformede Blade og paa deres Midte bære Blomster. Tvebo. 3 sammenvoxede St. med udad- vendte Knapper. Semele androgyna: Blomsterne sidde paa Randen af de bladlignende Grene. C. Smilaceæ. Smilax (Sarsaparil) [308]; klattrende Busk med Bladskederne løbende ud i Slyngtraade (nederste Side- nerveij. Pladerne have 3—5 kraftige Nerver og ere netaarede. Rette ell. halvt omvendte Æg. Tvebo [308 C og E]. D. Dracæneæ. Frugten er hos nogle Kapsel, hos andre Bær. Dracæna er et med Alderen gaffelgrenet Træ, der har vedvarende Tykkelse- væxt (se S. 247) og kan blive enormt tyk (»Drageblodstræet paa Tene- riffa« med 14 M.s Omfang); Bladene ere store, linie- eller linielancet- dannede. — Cordyline (ØAs., Sydhavsøer). Astelia. Bestøvning. Faris quadrifolia og Convallaria majalis have ingen Honning og besøges vel nærmest af støvsamlende Insekter; Pol. multiflorum har Honning, der gjemmes i Bunden af det rørformede Perigon; den be- støves af Humier o. a. Asparagus officinalis har smaa, polygame, grønlige, honningførende Blomster; cT-Blomsten er næsten dobbelt saa stor som 9-Blomsten, begge have Rudimenter af det andet Kjøn. 550 Arter, især fra NAm., Eur. og Mellem-As. — Officin.: »Drag-eblod« , en rød Gummiharpix af Dracæna, og Rødderne af mellem- amerikanske Sarsaparil-Arter. Den knoldformede Jordstængel af den østas. Smilax glabra er off. i Ph. S. Blomsterne af Convallaria majalis bruges i den nyere Tid som Erstatning for Digitalis. Skarpe, giftige Emner findes hos Paris. Ingen Art er Næringsvæxt undtagen Asparges (de unge Aars- skud af A. officinalis, der er en Strandplante, vild ogsaa i Danmark). — Stueplante: Aspidistra. 4. Fam. Pontederiaceæ. Blomsten mest zygomorph, under- sædig, V, med pragtfulde, hvide eller violette, kronbladagtige Blosterblade, der forneden danne et Rør. St. ere befæstede i Røret, i forskjellig Højde, og reducerede til 3, hos Heteranthera sjeldnere kun 1. Frugtknuden er hos nogle 3-rummet med mange Æg (Eichhornia), hos andre reducerede til 1 Rum med 1 Æg- (Pontederia). Kapsel eller Nød. Kimen er lige saa lang som den melrige, store Frøhvide. — Trop. Vandplanter (22 Arter) med ejendommelig sympodial Forgrening, omtrent som hos Zostera. Ax uden Højblade. Mange Luftrum i Stængler og Blade. — I Væxthuse dyrkes: Eichhornia azurea, E. crassipes (trop, og subtrop. Am.); den sidste har Navn af de hos især svømmende Individer oppustede Bladstilke; hos rodfæstede ere de tyndere. Heteranthera reniformis, H. zosterifolia. Pontederia cordata. 5. Fam. Amaryllidaceæ, Narcisfamilien. Blomsten er ovei- sædig, ellers ganske som Liliaceernes (6-hannet). De ere ogsaa som disse fler aar i ge Urter med Løg og Blomsterskaft. Frugten