Den Systematiske Botanik

288 Liliitloræ. C. Alstroemerieæ (Alstroemeria^ Bomarea); Stængel lang, blad- bærende, ofte klattrende. D. Vellosieæ (Vello sia, Barbacenia)-, Stængel træagtig, oftest gaffelgrenet med endestillede, enlige Blomster; den danner talrige Luft- rødder, der gjennembryde Bladene og- danne et Dække om den. Støv- dragerne ere ofte (ved Kløvning) 6—18. Sydamerikas, især Brasiliens, Høj- sletter og Bjerge. E. Agaveæ. Disses Ydre er som en gigantisk Løgplantes med mangeaarig, overjordisk, oftest kort Stængel og’ mangeaarige, store, lancet- eller liniedannede, tykke, stive, ofte tornede Blade, som danne en mægtig Roset; naar Planten efter mange (8—20 og liere) Aars Forlob skal udvikle sin indtil 10—12 M. høje, endestillede, topformede, rigt forgrenede Blom- sterstand, opsamler den som Næring en uhyre Mængde sukkerholdig- Saft, der af A. americana benyttes til Tilberedning af en gjæret Drik. Efter Blomstringen doer hele Skuddet, men underjordiske Sideskud vedligeholde og formere Planten. — Agave americana o. a.; Fourcroya; Polianthes tuberosa (Tuberose; Mell.-Am.); alle am. Planter, som i Ydre ligne de ligeledes amerikanske Bromeliaceer. Geogr. De 650 Arter have hjemme især i Kaplandet, f. Ex. Clivia og Hæmanthus. Amaryllis er især fra S Am.; Narcissus er fra SEur., hvorfra vore dyrkede stamme; Galanthus og Leucojum ere især fra S. og Mellem-Eur. og Kavkasuslandene. Anv. Prydplanter: Galanthus nivalist Leucojum; Narcissus Pseudo- nar cissus (Paaskelilie), poeticus (Pintselilie), Jonquilla, Tazetta o. a. SI.; Alstroemeria; Eucharis, Crimrm, Amaryllis, Vallota, o. a. Ellers ringe An- vendelse. Karstrengene af forskjellige Agave - Arters Blade anvendes til Toug og fine Tøjer. 6. Fam. Bromeliaceæ, Ananasfamilien. Blomsterne ere under-, over- eller halvt oversædige, og Biosteret delt i Bæger og Krone. 6 St. Kapsel eller Bær med mange Frø. Frøhviden er melet, og Kimen lille, ligger ud mocl Randen, ikke alsidigt omsluttet af den. Fleraarige Urter med et særdeles karakteristisk Ydre [310]: Stængelen er oftest meget kort og tæt besat med en Mængde rosetstillede Blade, som ere aflange, ofte meget smalle og tornede i Randen, læderagtige og stive; de ere oftest rende- formede og slutte fast om hverandre med deres Skeder, saa at der dannes Hulheder mellem dem, i hvilke der sædvanlig findes Vand opsamlet; ofte ere de graalige af Stjernehaar, i hvis Stilke der findes vandsugende Celler, og de øverste Cellelag paa Pladens Overside danne et »Vandvæv« til Beskyttelse mod Solstraalerne og Regulering af Fordampningen; Spalteaabningerne ligge ofte i Furer paa Bladenes Underside, som derved vise sig stribede. De ere alle (525 Alter) fra Amerika, især S Am., hvor de leve dels som