Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gynandræ.
301
fælles, af Rostellum dannet Pung [320 C, D]. Ægformede udelte
Knolde: O. Morio, mascula; haandformet delte: O. incarnata, maculata,
majalis. — Ophrys; ingen Spore, to Klæbeskiver hver i sin Pung
[320 F]. — Anacamptis og Serapias have een Klæbeskive. —
Habenaria, Gymnadenia, Platanthera, Herminium, Nigritélla,
Coéloglossum o. a. have nøgne Klæbeskiver (ingen Pung).
5. Epidendreæ. Acrotone Orchid. med aftaldencle Støvknap (undt.
Malaxis')-, 2—8 voxagtige Støvmasser, med eller uden Caudiculæ; sæd-
vanlig ingen Klæbeskiver. Malaxis (Læben ved hel Omdrejning vendt
opad), Bturmia og Corallorhiza (Koralrod); den sidste har en krybende,
koralagtig Rodstok uden Rødder og mangler Chlorophyl undtagen
i Frugtknuden. De to andre ligne noget de tropiske Orchideer i at have
knoldformet fortykkede Stængeldele. Liparis; Calypso. De fleste Slægter
ere tropiske Ephyter, og mange have overjordiske, grønne Knolde dannede
af et eller flere Stængelled; Dendrobium, Eria, Phaius, Bletia, Epidendrurn,
Cattleya, Lælia, Pieur ot hallis, Restrepia, Masdevallia, Bolbophyllum o. a.
6. Vandeæ. Ligne forrige, men have i hver Støvknap blot 2
voxagtige Støvmasser, der ved en Caudicula ere fæstede til Rostellums
Klæbeskive. Næsten alle ere tropiske Epiphyter. Btanhopea, Catasetum,
Maxillaria, Oncidium, Vanda, Polystachya osv.
6000 (10000?) Arter. De fleste leve i Trop, og optræde der
især som Epiphyter paa Træerne, hvor de holde sig fast med deres Luft-
rødder, eller i Klipperevner. Luftrødderne ere som Araceernes be-
klædte med flere Lag luftfyldte, skrueformet fortykkede Celler (Tracheider),
der danne et vandopsugende Hylster (Velamen); naar Cellerne ere luft-
fyldte vise Rødderne sig hvide, naar de ere vandfyldte derimod grønlige
formedelst det gjenneniskinnende Chlorophyl. De liave i Almindelighed vand-
rette Rodstokke; de opstigende Skud, som bære Løvbladene, kunne være
forskjellige, men meget ofte svulme de knoldformet op, og- Knoldene blive
staaende i flere Aar frisk grønne, efter at Bladene ere faldne af dem [321].
Afvigende er Vanilla (se ovenfor). Vore Orchideer ere alle Jordformer;
i storst Artsantal og Yppighed findes de paa kalkholdig Jordbund.
Bestøvningen maa fortrinsvis foregaa ved Insekthjælp, dog kan
Selvbestøvning- forekomme hos nogle. Læben tjener til Landingsplads for
de tilflyvende Insekter, som derpaa ved at opsuge Honningen faae Klæbe-
skiverne med de vedhængende Pollinier fæstede paa sig. Hos enkelte,
f. Ex. vore Orchis-Arter, findes Bevægelses- eller Pirrelighedsfænomener,
som have Hensyn til Bestøvningen. Rimeligvis er der her en Rigdom af
biologiske Forskjelligheder, som ere i nøje Overensstemmelse med den
uendelige Rigdom af Former; allerede hos de europæiske har Darwin
(1862) paavist en uanet Mangfoldighed. Slægten Catasetum har d1-, 9- og $-
Planter med Blomster af saa forskjelligt Udseende, at de ere bievne hen-
forte til forskjellige Slægter (Myanthus, Monacanthu.')- Platanthera bestøves
af Aftensvænnere; Ophrys af Fluer; Epipactis latifolia af Hvepse; Orchis
især af Humier og Bier osv.
Frøspredningen besørges af Vinden, da Frøene ere saa over,
ordentlig smaa og lette; mange Arter have desuden ejendommelige Slynger«*,