Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
SaJicifloræ. 307 voxede Knopskjæl. Kapselen aabner sig i Rygsømmene. Frøulden ud- springer fra Frøstrengen. Salix (Pil) har kortstilkede, oftest lancetdannede Blade og oprette Rakler med udelte Dækskjæl [322]. Blomster nøgne; een (o i a—f) eller 2 i Medianlinien siddende, gullige Kirtler. I tf-Bl. er der oftest 2 St., der staa sidestillet ganske som Frugtbladene i 9. Forskjellige Forhold vise Fig. 323. — Grenenes Endeknop slaaer ofte regelmæssig fejl, og øverste Sideknop indtager dens Plads. Populus (Asp, Poppel) har langstilkede, mere eller mindre kredsrunde eller hjertef ormede Blade med i Spidsen sammentrykt Bladstilk; hængende Rakler; fligede Dækskjæl og et skaalformet, skjævt afskaaret Bloster. Oftest mange St. Arrene ofte delte. — P. tremula (Bævreasp; Navnet »Bævreasp« åf Bladenes Rysten: »bævre som et Aspelov«). । Bestøvning. Poplerne bestøves ved Vinden, Pilene ved Insekter; Pilenes Rakler, især d-liaklerne, falde ogsaa mere i Øjnene ved de talrige, tæt s ammen trængte, gule Blomster, og de ere rige baade paa Honning og Støv; Kaklerne springe ofte ud før Løvet og blive derved saa meget lettere synlige; tillige er Tallet af de konkurrerende Blomster da ringe, saa at Insektbesøget bliver større. Mange Pilerakler springe tidligst ud paa den mod Solen vendende Side og1 tillige i nedstigende Folge, d. e. de ovre Blomster udvikles for de nedre. Bastarder optræde hyppigt. C. 180 Arter; det nordlige kolde og tenip. Bælte. 1 Polarlandene ere nogle tonmiehoje, med krybende Rodstokke {Salix herbacea, polaris, reticulata). Af Populus er kun Bævreaspen vild hos os; den findes alle- rede i de ældste Mosedannelser. — Anv. mest som Hegn og Alleetræer, fordi de voxe saa hurtig og formeres saa let ved Stiklinger {Sal. baby- lonica, Taarepil; »S. purpurea\ Populus alba, Sølvpoppel; P. pyramidalis. Pyramidepoplen, en Form af P. nigra\ P. monilifera, kanadisk Poppel); daarligt Ved; mange Piles Grene til Fletning- af Kurve o. 1. Aspetræ til Tændstikker. Barken indeholder Garvestof og hos mange Pile et meget bittert Emne, Salicin (5. pentandra, fragilis'). Salicylsyre (officinel) ligeledes af Salix. Balsam udskilles især i Løvspringstiden af mange Poplers Knopper. 2. Orden. Quercifloræ, Egeblomstrede. Træer og Buske med smaa. enkjøimede Blomster (enbo), som mangle eller have et enkelt, uanseligt Bloster. S- og 9-Blomster ere meget forskjellige og sidde i adskilte Stande. cT-Bl. ere oftest sammenvoxede med Støttebladene. Støvbladene sidde lige for Blosterbladene, naar de ere i samme Tal som disse. 9-Blomsten er nøgen, eller har et oversæd i g t Bloster. Frugtknuden er 2- eller 3-(—6-)rummet med 1 eller 2 hængende Æg i hvert Rum, af 20*