Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
314 Quercifloræ. er udviklet?). Skjællene paa Skaalen ere ogsaa her vistnok Blade; efter den anden Opfattelse blive Skjællene Haar; de opstaa paa den indvendige Side af den unge Skaal i nedstigende (i Virkeligheden opstigende) Følge; senere trænges Skaalens Rande ud. I 9-Blomsten [335] udvikles Rummene tillige med Æggene først efter Bestøvningen. — Bladstillingen er overalt 3/ö; de nederste Blade paa Skuddene ere reducerede til at bestaa af Axelbladene, der tjene som Knopskjæl (5 Rækker). Pladerne ere sammen- lagte efter Midtribben som Hasselens, og den ydre Side er den bredeste. — Kimbladene kjødfulde, underjordiske. 200 Arter. —Pasania (100 Arter). 335. Quercus; A, Q-BI i sin Skaal, forst.; B, samme i Længdesnit. 336. Frugt. 368 Arter, i Temp., især i Eur. og NAm. Fossile sikkert fra Oligocen-Tiden. Bogen har 1 Art i Eur., P. silvatica, der er vort vigtigste skovdannende Træ, men først i forholdsvis sen Tid er indvandret i Norden, idet den har fortrængt Egen (Steenstrup og Vaupell); 1 i NAm. Mange Arter Nothof agus i sydvestl. SAm. Egene voxe især i VAs., NAm. og- Mexiko ; der er mange vintergrønne mellem dem; hos os er der 2 Arter: Vinter- egen, Q. sessilijlora. der nu er sjelden, men er den i Moserne forekommende Art, og Somnieregeii, Q. pedunculata. der fortrænges af Bøgen, men dog endnu er almindelig; Kastanien er fra SEur. — Anv. Vigtige Gavntræer. Veddet af Q. tinctoria er et g ult Farve emne (Quercitron-Træ). Barken er rig paa Garvesyre; den bruges især af Ege-Arter til Garvning. Til Garvemateriale bruges endvidere Skaalene af Q. Vallonea, Ægilops^ græca og andre fra østlige Middelhavslande under Navn af »Valloner«. Kork- egen (Q. Suber-, SVEur.) er det vigtigste korkydende Træ. Paa mange Arter findes G al æbler; officinelle ere de af Q>. lusitanica var. infectoria (østl. Middelhavslande), ligesaa Frugterne og Barken af Quercus pedunculata og sessiliflora (Agern). Disse og Bøgens olierige Nødder (Bog) kaldes »Olden«. Af Bøgen vindes Olie. Kastaniens Nødder ere et Fødemiddel. 3. Orden. Juglandifloræ, Valnødblomstrede. Denne Orden ligner Querciflorerne i de rakleformede Blomsterstande, de ufuldkomne, enkjønnede Blomster, det over- sædige Bloster, de træagtige Skud med spredte Blade m. m., men