Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
314
Quercifloræ.
er udviklet?). Skjællene paa Skaalen ere ogsaa her vistnok Blade; efter
den anden Opfattelse blive Skjællene Haar; de opstaa paa den indvendige
Side af den unge Skaal i nedstigende (i Virkeligheden opstigende) Følge;
senere trænges Skaalens Rande ud. I 9-Blomsten [335] udvikles Rummene
tillige med Æggene først efter Bestøvningen. — Bladstillingen er overalt
3/ö; de nederste Blade paa Skuddene ere reducerede til at bestaa af
Axelbladene, der tjene som Knopskjæl (5 Rækker). Pladerne ere sammen-
lagte efter Midtribben som Hasselens, og den ydre Side er den bredeste.
— Kimbladene kjødfulde, underjordiske. 200 Arter. —Pasania (100 Arter).
335. Quercus; A, Q-BI i sin Skaal, forst.; B, samme i Længdesnit. 336. Frugt.
368 Arter, i Temp., især i Eur. og NAm. Fossile sikkert fra
Oligocen-Tiden. Bogen har 1 Art i Eur., P. silvatica, der er vort vigtigste
skovdannende Træ, men først i forholdsvis sen Tid er indvandret i Norden,
idet den har fortrængt Egen (Steenstrup og Vaupell); 1 i NAm. Mange
Arter Nothof agus i sydvestl. SAm. Egene voxe især i VAs., NAm. og- Mexiko ;
der er mange vintergrønne mellem dem; hos os er der 2 Arter: Vinter-
egen, Q. sessilijlora. der nu er sjelden, men er den i Moserne forekommende
Art, og Somnieregeii, Q. pedunculata. der fortrænges af Bøgen, men dog
endnu er almindelig; Kastanien er fra SEur. — Anv. Vigtige Gavntræer.
Veddet af Q. tinctoria er et g ult Farve emne (Quercitron-Træ). Barken
er rig paa Garvesyre; den bruges især af Ege-Arter til Garvning. Til
Garvemateriale bruges endvidere Skaalene af Q. Vallonea, Ægilops^ græca
og andre fra østlige Middelhavslande under Navn af »Valloner«. Kork-
egen (Q. Suber-, SVEur.) er det vigtigste korkydende Træ. Paa mange
Arter findes G al æbler; officinelle ere de af Q>. lusitanica var. infectoria
(østl. Middelhavslande), ligesaa Frugterne og Barken af Quercus pedunculata
og sessiliflora (Agern). Disse og Bøgens olierige Nødder (Bog) kaldes
»Olden«. Af Bøgen vindes Olie. Kastaniens Nødder ere et Fødemiddel.
3. Orden. Juglandifloræ, Valnødblomstrede.
Denne Orden ligner Querciflorerne i de rakleformede
Blomsterstande, de ufuldkomne, enkjønnede Blomster, det over-
sædige Bloster, de træagtige Skud med spredte Blade m. m., men