Den Systematiske Botanik

326 Polygonifloræ. Polygonum (Skedeknæ; 354 C, D, 355). Det kron ag tig e Bloster er oftest 5-delt (2/s Skrue); 5—8 St. Nødden er 3-kantet [354 C, 355] eller linseformet [354 D]. Der er 2 Kranse af St.: den ydre med indadvendte, den indre med udadvendte Knapper. Støvvejen ofte 2-bladet [354 D], Samme Type som hos de Enkimbladede ligger til Grund for Blomsten. Pterostegia har en fuldstændig monokotyledon Blomst med 5 tretallige Kranse, Rheum ligesaa, men ydre Støvbladkrans er fordoblet [254 A|. Oxyria har en totallig Rheum-Blomst (4-bladet Bloster, 6 St, 2 Ar). Rumex har Rheum-Blomst med Undertrykkelse af indre Støvbladkrans [354 B]; JPmex er en 2-tallig Rumex. Polygonum, til hvilken Coccoloba. Muhlen- beckia o. fl. slutte sig, afviger hovedsagelig fra Rheum derved, at et af de Blade, der hos denne indgaaer i Biosteret, her er uddannet som For- blad (hvorfor Biosteret bliver 5-talligt), og- at flere eller færre ellei1 alle Blade i indre Støvbladkrans undertrykkes. — Coccoloba's og Muhlenbeckia's niere eller mindre omkring’Sædige Bloster bliver kjødfuldt og omslutter Frugten. Muhlenbeckia platyclada har flade Grene med rudimentære Blade; undertiden optræde Grene med normale, pildannede Blade. Atraphaxis. 356. Blomster af Polygonum Fagopyrum i Længdesnit. 1, langgriflet; 2, kort- griflet; a, Støvknapperne; st, Arrene; n, Honningkirtler. Bestøvningen. Rumex har Vindbestøvning1, og Arrene ere derfor store og penselformede (antydet i 354 B). Rheum og Polygonum have Insektbestøvning og derfor hoyedformede Ar osv.; der sidder Honning- kirtler ved Støvbladenes Grund (d i 354 C, og n i 356); nogle meget smaablomstrede Polygonum-Arter have Selvbestøvning; Boghveden har lang- griflede og kortgriflede Blomster [356]; Pol. Bistorta er proterandrisk og homostyl. C. 750 Arter; de fleste lindes i den nordlige Halvkugles middel- varme Eg-ne, nogle lige til Snegrænsen og i højarktiske Egne (Oxyria, Königiap, i Troperne findes træ- og buskagtige Former: Coccoloba, Triplaris. Rheum er centralasiatisk. — Offic. ere de tykke Rodstokke (Rh ab ar b er ro d) af Rh. officinale. Rodstokkene af de alm. dyrkede Arter Rh. undulatum og Rhaponticum bruges i Veterinairmedicinen. For Bladenes Skyld dyrkes Rumex Acetosa (Syre), R. Patientia, R. scutatus og Rheum undulatum (»Rhabarberstilke«) som Kjøkkenurter; i det Hele ere forskjellige Syrer hyppige i Fam. Brændende, skarpe Emner lindes hos flere Poly- gonum-Arter (P. Hydropiper o. a.). »Boghvede« er de melede Frugter