Den Systematiske Botanik

340 Cactifloræ. omtrent som ellers andre Steder i den indre Krog paa de indadbojede Rande, men under den paafølg-ende Udvikling’ krænges den hele Frugt- knude saaledes, at Ægstolen bliver vægstillet, og Æggene synes at ind- tage en yderst sjeldent i Planteriget forekommende Stilling: paa Frugt- bladenes Rygsøm. Buske eller Halvbuske, sjeldnere Urter med kjødfulde Stængler og Blade, der ere enkelte, helrandede, oftest trinde eller tre- kantede, rige paa Vand. Blomsterne udfolde sig i Middagstimerne og ere livlig farvede, almindelig røde eller rodviolette, men lugtlose. Kapslerne aabne sig i Regnvejr. 300 Arter, flest i Cap; nogle ere Prydplanter; M. crystallinum (Isplanten) o. a. er bedækket med ejendommelig-e, blære- formede, funklende Haar, hvis Saft indeholder Chlornatrium, og som tjene som Vandbeholdere. 7. Orden. Cactifloræ, Kaktusblomstrede. Denne Ordens Plads er meget tvivlsom; dog synes den i mange Punkter at nærme sig til Mesembrianthemum. Nogle Bota- nikere slutte den nærmest til Ribsfamilien’, andre til Passiflorerne. Hertil kun een Familie: Fam. Cactaceæ, Kaktusfamilien. Blomsten er oversædig, tve- kjønnet, regelmæssig og mærkelig ved sin acykliske Bygning: der er nemlig mange skruestillede B og K, som jevnt gaa over i hverandre, og som hos nogle tildels sidde op ad Frugtknudens Sider ligesom hos Nymphæa [383 A, B]; Kronbladene ere frie, hjulformet udbredte hos Opuntia, Peireskta og JRhipsdlis; oprette og forenede ved deres Grund i et kortere eller længere Rør hos Cereus, Epiphyllum, Mammillaria, Eckinocactus, Melocactus o. a. [369]. Der er mange St, befæstede paa Kronens Grund, og en af mange Frugtblade dannet Støvvej med 1 Griffel, som deler sig i et til Frugtbladene svarende Antal Grene; Frugtknuden er enrum met, med mange vægstillede Ægstole; Æggene ere omvendte, paa lange og krummede Ægstrenge. Bær med frøhvideløse Frø. Frugtkjødet dannes hovedsagelig af Frøstrengene. — Kakteernes Ydre er meget ejendommeligt; mindst afvigende er Peireskia, som har tykke og kjødfulde Blade [368]; hos de andre Slægter mangle Løvblade af vanlig Form, eller ere dog sædvanlig- kun meget smaa og hurtig affaldende eller forsvindende (Opuntia) ■ efter de to normalt udviklede Kimblade indtræder strax den for Arten karak- teristiske Stængelform uden normale Løvblade. Stænglerne ere kjød- fulde, fleraarige og kunne tilsidst faae en betydelig Vedmasse; de ere hos nogle langstrakte, trinde, leddede, mere eller mindre