Den Systematiske Botanik

342 PoJycarpicæ. I o mene frembringes umiddelbart af Axelknoppernes Væxtpunkter og ere omdannede Blade. Axelknoppen er ved sin Grund forenet med sit, som Regel yderst rudimentære, Stotteblad; dette Fællesparti, en Slags Bladpude, er hos nogle Slægter højere, hos andre lavere, højest hos Mamimllaria, hvor det er en stor, kegledannet Vorte [se 368 A], der paa sin Spids bærer Tornknippet og den rudimentære Bladplade. — Kim- planterne, have mere normale Kimblade og en kjødfuld, hypokotyl Stængel. Alle Arter (1000?). stamme fra Am., særlig de indenfor Troperne liggende, torre Højsletter (Mexiko osv.). Nogle Arter, især Rhipsalis, ere Epiphyter. Opuntia vulgaris, hvis Frugter ere spiselige, er naturaliseret i Middelhavslandene. Paa den og nogle nærstaaende Arter lever Coche- mlle-Skjoldlusen, Coccus cacti (især de canar. Øer og Mexiko). Flere ere Prydplanter. 8. Orden. Polycarpicæ, Flerfoldfrugtede. Blomsterne ere i Regelen tvekj011 nede, regelmæssige og undersædige, men der er dog Familier, i hvilke der findes enkjønnede, f. Ex. Muskatfam., eller uregelmæssige Blomster (Del- phinium og Aconitum i Ranunkelfamilien), og hos nogle Familier findes typisk Omkringsædighed, f. Ex. Lauraceæ [386], eller endog delvis Oversædighed (f. Ex. Nymphæa^ 383). — Blomsterne ere ski uebladede hos en Mængde Slægter af de først nævnte Familier, om ikke helt igjennem saa dog for de talrige Støv- og Frugtblades Vedkommende, og betegne derved en gammel Type. En Mærkelig- hed er, at Tallet 3 fremhersker i de allerfleste Familiers Bæger og Krone; ved Siden af dette forekommer 5-Tallet, sjeldnere 2-Tallet. De fleste Familier have dobbelt Bloster: Spaltning fore- kommer ikke, Undertrykkelse er sjelden, og Blomsterclelene an- lægges, saavidt vides, i opstigende Følge. Særlig maa fremhæves det for Ordenen mest Karakteristiske: de frie, enbladede, i Regelen talrige Støvveje; hos nogle af de sidst nævnte Familier synker Tallet at Frugtblade ned til 1 (f. Ex. Berberisfamilien, Muskatfam.). Hos Nymphæaceerne forenes Frugtbladene til een Støvvej, hvilket ogsaa forekommer spredt i andre Familier. Frøhvide findes hos næsten alle Familier (undt. f. Ex. Lauraceæ); hos Cabombeæ og Nymphæeæ er Frøhviden overvejende Kj e r n e fr 0 h v i d e (Perisperm). 1. Fam. Ranunculaceæ, Ranunkelfamilien. Næsten alle ere Urter (undt. f. Ex. Clematis); Bladene ere spredte (undt. Clematideæ). have en stor Skede med bred Grund (ingen Axelblade) og en