Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Siphoneæ.
27
befrugtning. Kun een Slægt Coleochæte1) med flere Arter i ferskt
Vand. Spermatozoiderne ligne Sværmesporerne, men ere mindre
(E) og opstaa (hos den afbildede Art) i smaa, kegledannede Celler,
eet i hver (c og d i A). Paa Enden af visse Grene staa Oogo-
nierne: de ere flaskeformede Celler med meget lang og tynd
Hals, som aabner sig i Spidsen (a i A); i Bunden af hvert Oogo-
nium dannes en kuglerund Oosphære. Efter at Befrugtningen
er foregaaet, omsluttes Oogoniet af et Cellelag, som voxer ud fra
Celler ved dettes Grund (b i A), saaledes at der bliver dannet en
Slags Frugt (B).
Næste Foraar danner Zygoten ved Deling et parenchymatisk
Væv (homologt med Moskapselen), der sprænger Hylsteret (C), og
nu opstaaer i hver af Cellerne en Zoospore (homolog med Mos-
kapselens Sporer), som voxer op til en ny Plante. Her er altsaa
et endnu tydeligere Generationsskifte end hos Oedogonium.
4. Orden. Siphoneæ.
Thailus har Spidsevæxt og bestaaer i vegetativ Tilstand i
Regelen kun af een eneste (hos Valoniaceerne som oftest flere),
mangekjernet Celle, som kan være stærkt forgrenet, og hvis en-
kelte Dele hos de højere Former (f. Ex. Bryopsis [29], Caulerpa
[31] m. fl.) kunne være differentierede til at overtage en forskjellig
fysiologisk Funktion (som Kod, Stamme og Blad). Neutral For-
mering- ved løsrevne Thallusdele, Zoosporer, Akineter eller Apiano-
sporer. Kjonslig Forplantning ved G-ametcopulation, sjelden ved Æg-
befrugtning. Zygoten spirer i Almindelighed uden noget Hvilestadium.
De fleste Siphoneer forekomme i salt Vaijd eller paa fugtig
Jord. Mange (f. Ex. Dasycladaceæ) have stærke Kalkindlejringer
og forekomme ogsaa fossile i Aflejringerne fra Kridtperioden til
Nutiden. Siphoneerne slutte sig gjennem deres laveste Former
(Botrydiaceæ eller Valonia) til Protococcaceerne, men vise ogsaa
gjennem Valoniaceerne Tilknytningspunkter til Cladophoraceæ.
1. Fam. Botrydiaceæ. Thailus er i vegetativ Tilstand en-
cellet, kølleformet, med en smallere, enkelt (Codidlum) eller gjen-
tagende dichotomisk forgrenet Rodende (Botrydium [28 a]), hvor-
med. det fæstes paa Gjens tande, som staa i salt Vand {Codiolum),
eller i fugtig Lerjord (Botrydium). Neutral Formering ved Zoo-
Af zoÅsov, Skede, %airrj, Børste, paa Grund af de karakteristiske, i en
Skede siddende, Haar.