Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
352 Polycarpicæ. sammen til en stor, hovedformet Frugt, et Slags sammensat Bær. Frøene have foldet Frøhvide som Myristica.— Træer eller Buske med spredte, enkelte, helrandede, fjerribbede Blade uden Axelblade. 450 (700?) især trop. Arter. Mest bekjendte ere Anona Cherimolia. squamosa og' reticulata (alle fra Am.), dyrkede for deres velsmagende, store Frugter. Nogle have skarpe og aromatiske Emner (Xylopia, Cananga). Artabotrys odoratissima; Asimina (NAm.). 5. Fam. Magnoliaceæ. — Træer eller Buske med spredte, ofte læderagtige, helrandede Blade, som oftest have Axelblade, der (som hos Ficus) kræmmerhusformet ere sammenrullede om de ovenfor staaende, yngre Dele og afkastes ved det næste Blads Udfoldning, efterladende et ringformet Ar. Frøhviden er ikke foldet. Taglagte Kronblade. Flerfoldfrugt. A. Magnolieæ. Blomsterne sidde enkeltvis, for Ud springningen omfattede af et kræmmerhusformet Hylsterblad, som svarer til Lovbladenes Axelblade. Biosteret bestaaer almindelig af 3 tretallige Kranse, af hvilke den ydre undertiden er bægeragtig (Liriodendron, de fleste Magnolia-Xrter), undertiden farvet som de andre; men flere Blade kunne ogsaa forekomme. Der er mange skruestillede St og Fr. De sidste sidde paa en lang, trind Blomsterbund og1 ere indbyrdes mere eller mindre sammenvoxede, undtagen hos Liriodendron^ hvor de ere frie. Denne har vingede Nødder; hos Magnolia aabne Smaafrugterne sig i Ryg- og Bug’søm, og Frøene hænge da frit ud ved de elastiske Traade, som dannes af Frøstrengens °g Raphe’s Kar; de ere røde og stenfrugtagtigt uddannede, da det ydre Lag i Skallen er kjødfuldt (et meget sjeldent Forhold). 8. Illicieæ mangle Axelblade; Frugtbladene staa i en Krans paa en kort Blomsterbund. Enfrøede Bælgkapsler. Bladene ere prikkede af Kirtler med ætherisk Olie. Illicium; Drimys. 70 Arter, i Trop, eller Temp.; ingen i Eur. eller Afr. Størst An- vendelse have de fundet som Prydplanter, f. Ex. Tulipantræet (Liriodendron tulipifera, NAm.), Magnolia grandiflora (NAm.), M. Yulan og fuscata (Kina) m. fl. — Officin, ere Frugterne af Illicium anisatum (Stjerne- annis fra ØAs.). Barken af Drimys Winteri (SAni.) er ogsaa stærkt aromatisk. 6. lam. Calycanthaceæ staa Mag’noliaceæ nær, men afvige ved o mk ri n g s æ dige Blomster med mange Bloster-, Stov- og (c. 20) Frugt- blade i fortsat Skruestilling, næsten frøhvideløse Frø med sammen- rullede, bladagtige Kimblade, og modsatte Blade paa 4-kantede Grene.— Der er 3 nordam. Arter (Calycanthus florida og occidentalis) og 1 japansk (Chimonanthus prcecoæ), alle rige paa aromatiske Emner. 7. Fam. Monimiaceæ. Aromatiske Buske med modsatte Blade. Omkringsædige Blomster. Støvknapper tildels som hos Lauraceerne, som hvis flerfoldfrugtede Former de kunne betragtes; ogsaa nær Calycanthaceæ. 150 Arter, Trop. — Hedycarya, Mollinedia. Monimia.