Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
352
Polycarpicæ.
sammen til en stor, hovedformet Frugt, et Slags sammensat Bær. Frøene
have foldet Frøhvide som Myristica.— Træer eller Buske med spredte,
enkelte, helrandede, fjerribbede Blade uden Axelblade. 450 (700?) især
trop. Arter. Mest bekjendte ere Anona Cherimolia. squamosa og' reticulata
(alle fra Am.), dyrkede for deres velsmagende, store Frugter. Nogle have
skarpe og aromatiske Emner (Xylopia, Cananga). Artabotrys odoratissima;
Asimina (NAm.).
5. Fam. Magnoliaceæ. — Træer eller Buske med spredte, ofte
læderagtige, helrandede Blade, som oftest have Axelblade, der (som
hos Ficus) kræmmerhusformet ere sammenrullede om de ovenfor staaende,
yngre Dele og afkastes ved det næste Blads Udfoldning, efterladende
et ringformet Ar. Frøhviden er ikke foldet. Taglagte Kronblade.
Flerfoldfrugt.
A. Magnolieæ. Blomsterne sidde enkeltvis, for Ud springningen
omfattede af et kræmmerhusformet Hylsterblad, som svarer til Lovbladenes
Axelblade. Biosteret bestaaer almindelig af 3 tretallige Kranse, af hvilke
den ydre undertiden er bægeragtig (Liriodendron, de fleste Magnolia-Xrter),
undertiden farvet som de andre; men flere Blade kunne ogsaa forekomme.
Der er mange skruestillede St og Fr. De sidste sidde paa en lang,
trind Blomsterbund og1 ere indbyrdes mere eller mindre sammenvoxede,
undtagen hos Liriodendron^ hvor de ere frie. Denne har vingede Nødder;
hos Magnolia aabne Smaafrugterne sig i Ryg- og Bug’søm, og Frøene
hænge da frit ud ved de elastiske Traade, som dannes af Frøstrengens
°g Raphe’s Kar; de ere røde og stenfrugtagtigt uddannede, da det ydre
Lag i Skallen er kjødfuldt (et meget sjeldent Forhold).
8. Illicieæ mangle Axelblade; Frugtbladene staa i en Krans
paa en kort Blomsterbund. Enfrøede Bælgkapsler. Bladene ere prikkede
af Kirtler med ætherisk Olie. Illicium; Drimys.
70 Arter, i Trop, eller Temp.; ingen i Eur. eller Afr. Størst An-
vendelse have de fundet som Prydplanter, f. Ex. Tulipantræet (Liriodendron
tulipifera, NAm.), Magnolia grandiflora (NAm.), M. Yulan og fuscata
(Kina) m. fl. — Officin, ere Frugterne af Illicium anisatum (Stjerne-
annis fra ØAs.). Barken af Drimys Winteri (SAni.) er ogsaa stærkt
aromatisk.
6. lam. Calycanthaceæ staa Mag’noliaceæ nær, men afvige ved
o mk ri n g s æ dige Blomster med mange Bloster-, Stov- og (c. 20) Frugt-
blade i fortsat Skruestilling, næsten frøhvideløse Frø med sammen-
rullede, bladagtige Kimblade, og modsatte Blade paa 4-kantede Grene.—
Der er 3 nordam. Arter (Calycanthus florida og occidentalis) og 1 japansk
(Chimonanthus prcecoæ), alle rige paa aromatiske Emner.
7. Fam. Monimiaceæ. Aromatiske Buske med modsatte Blade.
Omkringsædige Blomster. Støvknapper tildels som hos Lauraceerne, som
hvis flerfoldfrugtede Former de kunne betragtes; ogsaa nær Calycanthaceæ.
150 Arter, Trop. — Hedycarya, Mollinedia. Monimia.