Den Systematiske Botanik

354 Polycarpicæ. Slægter findes der andre Tal. St voxe ofte sammen i et Knippe (som hos Myristica); aabnes med Spalter. Stenfrugter. — De herhen hørende Planter (med urte- eller træagtige Stængler) ere næsten alle slyngende eller klattrend e og have spredte, haand- eller skjoldformede, undertiden lappede Blade uden Axelblade. Afvigende Stængelbygning. Cocculus, Menispermum, Cissampelos, Anamirta. 150 Arter; Trop. Rigdom paa bittre og giftige Emner. Offic.: Kolumborod af Jateorhiza paLmata (ØAfr.); som Prydplanter plantes Mem- spermum Canadense (NAm.) og dahuricum (As.); Frugterne af Anamirta Cocculus (OInd.) ere meget giftige (»Kokkelskorn« ; Giftstoffet: Pikrotoxin). 10. Fam. Lardizabalaceæ; ved de frie, enbladede Støvveje horer denne Fam. til en mere primitiv Type, ved de sammenvoxede Støvdragere til en senere. Akebia; Holböllia’, mest klattrende eller slyng-ende Buske. C. 12 Arter, i SØAs. 11. Fam. Lauraceæ, Lavrbærfamilien. Træer eller Buske, hvis Blade altid mangle Axelblade, ere enkelte, oftest spredte, lancetformede ell. elliptiske, helrandede, fjernervede, med et fint Aarenet mellem Nerverne (undt. Cinnamomum med 3—5-nerv. Blade), læderagtige og stedsegrønne (undt. f. Ex. Cinnamomum); ofte ere de prikkede af klare Kirtler med æt heri sk Olie. Blomsterne sidde i topformede Stande og ere smaa, grønlige eller hvidlige; de ere regelmæssige, omkringsædige med et oftest skaal- eller krukkedannet Underbæger [386], hyppigst £og3-tallige (sjeldent 2-tallige) gjennem alle (oftest 6—7) Kranse; nemlig oftest 2 Kranse P, 3—4 Kranse St og 1 Krans Fr (3 + 3 P, 3 + 3 + 3 + 3 St og 3Fij i regelmæssigt Skifte [387]; hvert af Støvknappernes 2 eller 4 Rum aabner sig med en opadrettet Klap [386]; af St vende de to yderste Kranse oftest indad, de andre udad, eller 1—3 Kranse ere uddannede som rudimentære, golde Legemer [387 g]. Støvvejen er 1-rummet, med 1 Griffel og 1 hængende Æg [386], og er formentlig dannet af 3Fr; Frugten er et Bær eller en Stenfrugt, som ofte ved sin Grund omgives af det blivende og* under Frugtmodningen kjødfuldt udviklede, undertiden farvede, skaalformede Underbæger (som et Agern af sin Skaal). Kimen har to tykke Kiniblacle, men ingen Frøhvide [388]. Lauraceerne vise Slægtskab med Polygonaceerne, hos hvilke der baade findes Omkringsædighed og lignende Tal i Blomsten og en lignende Støvvej, dog1 med opret, ret Æg’. Forøvrigt slutte de sig til de Flerfold- frugtede, men staa dog isolerede i den hele Orden ved den sambladede Støvvej, hvis denne virkelig er dannet af 3 Fr og- ikke blot af 1. Mest afviger Hernandia, der har oversædige, enbo Blomster. — Cassytha er