Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rhoeadinæ.
367
5. Nodfrugtede: Frugten er en
kort, uleddet, 1-rummet og 1-frøet
Nød, og Frugtstilkene ere ofte lange,
slanke og nedbøjede. (Undertiden
findes en tynd Frøhvide). — Isatis
(Vajd) har en oftest aflang, smal-
vinget Nød O |l [412, 413]. — Bunias;
Neslia.
Bestøvning. Honning udskilles
af de omtalte Kirtler, men Støvbladenes
Stilling er ikke altid den gunstigste for
Insektbestøvning, og Selvbefrugtning er
almindelig. Hos nogle Arter dreje de
lange St deres Knapper om til Siden hen
mod de smaa St, saa at 3 Knapper om-
give hver af de to større Indgange til
Blomsten.
412
413
Isatis tinctoria.
Frugt (412) og i Længdesnit (413).
1200 Arter (180 SI.), især i den
gamle Verdens kolde og temp. Egne (Eur., VAs.); mange ere Ukrud-
planter hos os, f. Ex. Agerkaal (Br. campestris), Agersennep (Sin. arvensis),
Kiddike (Raphanus Raphanistrum), Hyrdetaske o. fl. — Familien har skarpe
og- olieagtige Emner. Olie vindes af de olierige Fro især af Raps
(Brassica Napus), Rybs (oliegivende Kulturform af Agerkaal) og Camelina.
K jokken urter ell. Foderplanter ere flere, f. Ex. Have-Kaal (Brassica
oleracea) med dens mange Varieteter: Blomkaal (var. Botrytis-, den hele
Blomsterstand er abnormt stærkt forgrenet og kjødfuld), Knudekaal ell.
overjordisk Kaalrabi (var. gongylodes, med opsvulmet, knoldformet Stængel),
Grønkaal, Rødkaal, Hvidkaal osv.; Br. campestris var. rapifera (Hvidroe
og Turnips); Br. Napus var. rapifera (underjordisk Kaalrabi ell. Rutabaga);
Raphamis sativus (Ræddike, fra VAs.), R. caudatus (Slangeræddike).
Nasturtium officinale (Brøndkarse), Lepidium sativum (Havekarse) og
Barbarea prcecox (Vinterkarse). Crambe maritima (Strandkaal). Som
Krydderi især Frøene (Melet) af Melanosinapis (sort Sennep) og Sinapis
atba (gul Sennep), der ere officinelle ligesom Roden af (Jochlearia
Armoracia (Peberrod, ØEur.) og de urteagtige Dele af Cochlearia officinalis
og danica. — Et blaat Farve emne vindes af Isatis. — Prydplanter:
Cheiranthus Cheiri (Gyldenlak), Matthiola (Levkøj), Iberis, Hesperis, Lunaria
o. a. (især fra SEur.). Vellugtende Blomster ere sjeldne i Familien.
4. Fam. Capparidaceæ, Kapersfamilien. Slægtskabet med de
Korsblomstrede er saa nøje, at visse Former vanskelig adskilles fra dem.
Blomstens Grundplan er den samme i Tal og Stilling, men den modificeres
ved Stovbladenes forskjellige Uddannelser: i nogle Slægter ere alle 4 St
ukløvede, i andre ere begge de 2 niediane kløvede som hos de Kors-
blomstrede (6-hannede, men ikke 4-mægtige) [4141; i andre Slægter