Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Rhoeadinæ. 367 5. Nodfrugtede: Frugten er en kort, uleddet, 1-rummet og 1-frøet Nød, og Frugtstilkene ere ofte lange, slanke og nedbøjede. (Undertiden findes en tynd Frøhvide). — Isatis (Vajd) har en oftest aflang, smal- vinget Nød O |l [412, 413]. — Bunias; Neslia. Bestøvning. Honning udskilles af de omtalte Kirtler, men Støvbladenes Stilling er ikke altid den gunstigste for Insektbestøvning, og Selvbefrugtning er almindelig. Hos nogle Arter dreje de lange St deres Knapper om til Siden hen mod de smaa St, saa at 3 Knapper om- give hver af de to større Indgange til Blomsten. 412 413 Isatis tinctoria. Frugt (412) og i Længdesnit (413). 1200 Arter (180 SI.), især i den gamle Verdens kolde og temp. Egne (Eur., VAs.); mange ere Ukrud- planter hos os, f. Ex. Agerkaal (Br. campestris), Agersennep (Sin. arvensis), Kiddike (Raphanus Raphanistrum), Hyrdetaske o. fl. — Familien har skarpe og- olieagtige Emner. Olie vindes af de olierige Fro især af Raps (Brassica Napus), Rybs (oliegivende Kulturform af Agerkaal) og Camelina. K jokken urter ell. Foderplanter ere flere, f. Ex. Have-Kaal (Brassica oleracea) med dens mange Varieteter: Blomkaal (var. Botrytis-, den hele Blomsterstand er abnormt stærkt forgrenet og kjødfuld), Knudekaal ell. overjordisk Kaalrabi (var. gongylodes, med opsvulmet, knoldformet Stængel), Grønkaal, Rødkaal, Hvidkaal osv.; Br. campestris var. rapifera (Hvidroe og Turnips); Br. Napus var. rapifera (underjordisk Kaalrabi ell. Rutabaga); Raphamis sativus (Ræddike, fra VAs.), R. caudatus (Slangeræddike). Nasturtium officinale (Brøndkarse), Lepidium sativum (Havekarse) og Barbarea prcecox (Vinterkarse). Crambe maritima (Strandkaal). Som Krydderi især Frøene (Melet) af Melanosinapis (sort Sennep) og Sinapis atba (gul Sennep), der ere officinelle ligesom Roden af (Jochlearia Armoracia (Peberrod, ØEur.) og de urteagtige Dele af Cochlearia officinalis og danica. — Et blaat Farve emne vindes af Isatis. — Prydplanter: Cheiranthus Cheiri (Gyldenlak), Matthiola (Levkøj), Iberis, Hesperis, Lunaria o. a. (især fra SEur.). Vellugtende Blomster ere sjeldne i Familien. 4. Fam. Capparidaceæ, Kapersfamilien. Slægtskabet med de Korsblomstrede er saa nøje, at visse Former vanskelig adskilles fra dem. Blomstens Grundplan er den samme i Tal og Stilling, men den modificeres ved Stovbladenes forskjellige Uddannelser: i nogle Slægter ere alle 4 St ukløvede, i andre ere begge de 2 niediane kløvede som hos de Kors- blomstrede (6-hannede, men ikke 4-mægtige) [4141; i andre Slægter